1) Valg af dirigent: Mødedeltagerne ledte sig selv.
Beretning, deltagelse i generalforsamlinger i 2018 og 2019.
2018:
8. marts 2018, Ørsted.
Frank spurgte i forlængelse af tidligere generalforsamlinger om ledelsen ville fremlægge alle dokumenter i sagen op til aktieudvidelsen, herunder bestyrelsens og direktionens vurderinger af DONGs værdi op til salget. Svaret bestod i en henvisning til tidligere ikke-svar.
15/3 2018, Danske Bank.
Lisbeth Bech Poulsen og Frank Aaen deltog.
Lisbeth tog fat i den skandale om hvidvask som Danske Bank er involveret og rejste bl.a. disse krav og spørgsmål: Samarbejder man med Finanstilsynet og lægger alt frem? Vil det få konsekvenser for de ansvarlige i banken? Hvad skal der ske med alle de penge der er tjent på disse transaktioner? Og vil man betale erstatning til de stater, der blev snydt?
Frank fremlagde en ny beregning, der viser, at bankens aktionærer har tjent 200 milliarder kr. i udbytter og kursstigning siden den blev reddet af staten fra at gå bankerot (i 2009). Vi foreslog at banken stopper med at sætte gebyrerne op men i stedet sætter dem ned for på den måde at betale tilbage til skatteyderne, der reddede banken.
Vi fulgte op med skriftlige spørgsmål til banken på baggrund af de oplysninger om hvidvasksagen, der kom frem efter generalforsamlingen, herunder om man ikke skulle have informeret mere om sagen på generalforsamlingen. Det svarede Borgen nej til.
16/3 2018, TDC.
Frank og Jonas deltog. Vi spurgte om hvordan bestyrelsen kan anbefale salg til et konsortium, der omfatter et selskab som Macquarie, der er baseret i et skattely. TDC har i den grad har dårlige erfaringer med kapitalfonde, der har suget penge ud af koncernen i form af udbytter og rentebetalinger til selskaber i skattely. 50 mia. kr. er fra TDC gået til skattely er det opgjort til. Og i dag kører en skattesag mellem bl.a. Macquarie og skat omkring Kastrup Lufthavn – en sag til over 700 millioner kr. Og man ved vel, at Macquarie har nul ansatte i Danmark og holder til i en bygning hvor 576 firmaer holder til. Og selskabet betaler heller ikke skat.
Vi spurgte også de tre pensionsselskaber, der sammen med Macquarie byder på TDC. Hvordan kan danske pensionsselskaber gå i samarbejde med en kapitalfond, der i den grad er kendt for brug af skattely og manglende lyst til at betale skat. Ud over positive meldinger fra andre deltagere i generalforsamlingen, var der ingen gode svar, men sagen har dog medvirket til diskussioner i ATP og de andre pensionskasser.
10/4 2018, A-P.Møller – Mærsk.
Frank og Rune deltog. Vi spurgte til salget af olien i Nordsøen til Total, herunder i særlig grad forløbet omkring at Total fik den skatteaftale med, som APM fik i 2003. En skatteaftale, der er en garanti mod skattestigninger. Spørgsmålet gik bl.a. på den måde skatteaftalen blev videresolgt uden en egentlig godkendelse i Folketinget eller af regeringen (efter det, vi har kunnet få oplyst). Spørgsmålene blev afvist med samme argumenter, som vi har hørt fra energiministeren. Det gjaldt også da vi fulgte op skriftligt.
7/12 2018, Danske Bank, ekstraordinær generalforsamling (udskiftning af ledelsen).
Frank deltog og påpegede at det er fint med et skifte af ledelse, men det grundlæggende problem er bankens kultur, grådighed og vækstsyge. Disse problemer løses ikke ved at indsætte en ny bestyrelse. Desuden, at Mærsk ikke har levet op til sit ansvar som hovedaktionær, da selskabet burde have reageret langt tidligere på henvendelser om hvidvask. Indlægget gav pæne klapsalver og på baggrund af generalforsamlingen fik Frank et indlæg i Politiken: Danske Bank har stadig en usund kultur.
2019.
5/3, Ørsted: Frank deltog og tog sagen op om Ørsteds salg af elnettet Radius. Udgangspunktet var, at Ørsted har et ansvar over for kunderne, og at selskabet, som monopolvirksomhed, ikke bare skal score en milliardgevinst.
Vi stillede følgende spørgsmål til ledelsen: 1) Er ledelsen enig i, at elnettet allerede og til den gode side er betalt af forbrugerne, 2) Kan ledelsen bekræfte, at Radius er bogført til ca. 11 mia. kr. men at der i salgsprocessen er nævnt en salgspris på 20 måske 25 milliarder kr., altså dobbelt så stor en værdi som i dag, og at et sådant salg vil betyde, at køberen regner med at få et større indtjening end den Ørsted har i dag –og 3) Og ikke det vil være rimeligt, hvis et elnet, der allerede er betalt af forbrugerne, sælges til en forbrugerejet virksomhed så overskud bruges til at sætte prisen ned, ikke det modsatte.
Vi fik negative svar – men siden blev salget som bekendt opgivet/udskudt.
13/3, 2019, Carlsberg: Frank deltog og fremførte, at Carlberg-direktøren løn er blandt dem, der er steget mest. Lønnen har nu nået et niveau, hvor direktøren tjener det samme på 44 timer, som en almindelig medarbejder tjener på et år. Tirsdag den 2. januar 2018 var således en god dag for direktøren. Da alle selskabets medarbejdere ved 20-tiden var ved at forberede sig til den næste arbejdsdag, kunne Carlsbergs øverste direktør tage den med ro. På det tidspunkt havde hans lønseddel rundet det beløb, som en ansat skal arbejde et helt år for at opnå.
Vi har studeret de sidste to års lønudvikling i koncernen. De ansattes løn har i 2 år stort set stået stille mens direktørens løn på samme to år er steget med 45 %. Vi stillede det spørgsmål, om det er rimeligt at direktørens løn svarer til 200 gange gennemsnitslønnen, og foreslog, at dette tal, den såkaldte CEO Worker Pay Ratio, som i USA offentliggøres i regnskabet. Presset lovede selskabet at se på det spørgsmål.
Vi rejste desuden spørgsmålet om Carlsbergs lave skattebetaling til Danmark. Den har de sidste år været på ca. 20 millioner kr., er nu faldet til 16. millioner kr., beskedne tal. Med en skat til Danmark på 5 procent af den skattepligtige indkomst kommer Carlsberg ikke op mellem de 100 selskaber i Danmark, der betaler mest. Svaret var, at de betaler den skat, de skal.
Begge spørgsmål, skal der følges op på skriftligt.
18/3 Danske Bank. Frank deltog (Lisbeth blev forhindret): Vi havde stillet tre forslag: Forslag til beslutning om opdeling. Bankens størrelse i forhold til det danske samfund er så stor, at ledelsesfejl kan få enorme konsekvenser for hele samfundet. Derfor bør banken deles op. Bestyrelsen pålægges at udarbejde en plan for opdeling i selvstændige aktieselskaber med hver deres generalforsamlinger og uafhængige ledelser. Opdelingen skal bl.a. omfatte en udskilning af realkredit, pensionsselskab, forsikringsvirksomhed, ejendomsmægler-virksomhed, udskilning af selvstændige selskaber i udlandet, kapitalforvaltning og investering og almindelig detailbank. Udskilningen skal sikre, at intet selskab efterfølgende har en større balance end 20 % af det danske BNP. Forslag til beslutning om grænse for gebyrer og andre indtægter fra bankens kunder. Banken har gennem flere år haft stigende indtægter trods lavere renter. Stigningen skyldes stigende gebyrer, særligt ind for realkreditten. Fremover skal forrentning af egenkapitalen ud over 7 % medføre en reduktion af gebyr- og renteindtægter så brugerne oplever en fordel. Maks-grænse for ledelsens lønninger. Direktører i selskabet må højest må tjene 8 gange gennemsnitslønnen for bankens ansatte, svarende til 5,5 millioner kr. om året. I dag er direktørlønnen 25 gange gennemsnitslønnen.
De tre forslag blev nedstemt med Nordkoreanske stemmetal: 99,4 %.
21/3, Novo Nordisk. Peder Hvelplund deltog og begrundede vores forslag om at en overskudsgrad på over 7% skal medføre lavere medicinpriser. I dag har NOVO en overskudsgrad på over 40 %. I USA er prisen på et produkt Levemir siden 2006, steget med 360%. Novolog er i samme periode steget med 500%. Et studie foretaget af forskere fra Yale har vist at 1/4 af diabetikerne rationerede deres medicin og der er rapporter om dødsfald på grund af manglende mulighed for at købe medicin.
Det er selvfølgelig ikke alene NOVOs skyld, at medicinpriserne presses i vejret og patienterne ikke har råd. Sundhedsvæsenet i USA lader meget tilbage at ønske og det er positivt at NOVO tilbyder billigere ældre præparater gennem en aftale med WalMart. Men også det danske sundhedsvæsen rammes af stigende medicinpriser – og NOVO er blandt de medicinalvirksomheder der scorer de allerhøjeste fortjenester.
En overskudsgrad på 40%, når udvikling og alle andre udgifter er betalt, er ganske enkelt ikke rimeligt. Derfor tror jeg det er klogt af jer aktionærer at lytte til hvad Berlingske Tidende slutter sin leder med d. 7/2:
”NOVOs aktionærer må nok se i øjnene, at en overskudsgrad på mindre end 40% kan forenes med, at incitamentet til at innovere og udvikle medicin bevares. ”
Vores forslag fik 126 mio. stemmer, desværre var der 122 mia. der stemte imod.
26/3, Lundbeck. Frank deltog. Vi havde foreslået: Hvis forrentningen af egenkapitalen i Lundbeck overstiger 7 % skal Lundbeck nedsætte priserne på den medicin selskabet sælger. Forslaget blev begrundet med at Lundbeck har haft et kraftigt stigende overskud og har råd til at udbetale 61 % af overskuddet i udbytte. Vi opfordrede samtidig til at selskabet tog en værdidebat. Formandens udlægning pegede mest på værdi i form af overskud, mindre om værdien for samfundet og patenterne. Vores forslag blev afvist med at det ville begrænse selskabets mulighed for at udvikle ny medicin, men det harmonerer jo ikke så godt med at selskabets mål er at udbetale mellem 60-80 % af overskuddet efter alle udgifter, inkl. investeringer og forskning er betalt.
Forslaget blev nedstemt.
27/3, F.L.Smidth. Frank deltog. Vi havde foreslået, at direktionen højest må få en løn svarende til 9 gange gennemsnitslønnen for de ansatte. Forslaget blev modgået af bestyrelsen, der fastholdt den høje løn til direktøren. De mente desuden at vores beregning – 40 gange – var forkert. Ratioen er kun 20,4. De har siden i en mail bekræftet vores regnestykke men siger, at de kun vil regne lønnen i forhold til de danske medarbejdere. Det giver selvfølgelig et lavere tal fordi de danske medarbejdere typisk er højtlønnede (har ledelsesfunktioner), men sammenligningen skal selvfølgelig ske ud fra regnskabet eget tal om lønudgiften til alle ansatte.
10/4, A.P.Møller – Mærsk. Frank deltog sammen med Christian Juhl. I forlængelse af et indlæg fra MP Pension om mere åbenhed om aflønning påpegede vi, at mange andre store selskaber er mere åbne end APM. Vi spurgte om der ville komme mere åbenhed i næste årsregnskab og fik det svar, at det ville der, men åbenlyst kun fordi de af lovgivningen vil blive tvunget til at gøre det. Dette spørgsmål, kan der følges op på. Vi havde foreslået at selskabet skulle stoppe med at ophugge skibe på strande i f.eks. Indien. En trafik, der er meget skadelig for miljøet – farlige stoffer flyder ud i havet – og med meget kritisable arbejdsforhold. Et spørgsmål vi også havde rejst i 2017. Kort før generalforsamlingen var det kommet frem, at EU har undersøgt forholdende på et af de værfter APM bruger i Indien (Alang) og har nægtet at godkende forholdene hvorefter skibe under EU-flag ikke lovligt kan ophugges der. FN har også taget afstand fra ophugning på strande. Alligevel vil APM fortsætte med det argument, at de er med til at forbedre forholdene i Alang. Jeg stillede under debatten en række konkrete spørgsmål, som jeg ikke fik svar på. De er efterfølgende stillet skriftligt og APM har lovet at svare. Spørgsmålene bør vi følge op på.
3. Regnskabet blev godkendt.
4. Kommende aktiviteter:
Der var enighed om at næste års generalforsamling søges holdt i januar – før afholdelsen af de fleste generalforsamlinger.
Der udsendes en liste af resten af relevante generalforsamlinger i 2019.
Der købes en aktie i netcompany (næste GF forventes marts 2020).
Der sættes fokus på pensionskassernes forvaltning af deres aktiebeholdning i selskaber og søges om muligt samarbejde i forbindelse med fremsættelse af forslag til vedtagelse.
Der arbejdes videre med spørgsmålet om løn til direktører med forslag om at offentliggøre en sammenligning med de ansattes gennemsnitlige løn (CEO-workers ration) og evt. forslag om maks-ratio.
Der sættes fortsat fokus på medicinalindustriens indtjening.
I forhold til banker sættes der fokus på skandaler (hvidvask, udbyttesagen) og indtjening.
Der spørges til selskabernes kontrol med leverandørers overholdelse af CSR.
Det overvejes at bestille flere uafhængige undersøgelser til understøttelse af vores pointer.
Ud over pressearbejde og skrivning af kommentarer skal forenignens synlighed på de sociale medier styrkes.
5) Valg til bestyrelse: Bestyrelsen består af Lisbeth Beck Poulsen, Rune Lund, Frederik Lasserre, Jens Høyer Jensen, Peder Hvelplund og Frank Aaen.
Martin Hartvig og Stine Brix trak sig fra bestyrelsen, men er begge villige til at fortsætte med arbejdet i foreningen. Poya Pakzad er indstillet på at hjælpe med hjemmeside m.m.
6) Valg til revisor: Dokse Adzievski blev genvalgt som revisor.
7) Evt.
Intet.
Frank