Carlsberg, 14. marts 2022
Frank Aaen deltog.
Vi rejste om en direktøraflønning på 175 gange de ansattes løn var rimelig. Svaret var, at sammenlignede man kun med de danske ansatte, var ratioen kun 65. ! Så lønnen var helt i orden. Vi spurgte til sikring af menneskerettighederne for bryggeriets og underleverandørers ansatte i Kinas Xinjiang-provins. Direktøren mente de havde helt styr på at menneskerettighederne blev overholdt både hos dem selv om hos underleverandører. Vi spurgte også til deres skattebetaling til militærdiktaturet i Myanmar. Svaret var, at deres bryggeri gav underskud og ikke betalte skat. Begge dele bør vi holde øje med. Spørgsmålet om krigen i Ukraine var naturligvis også til debat, herunder nedlukningen af aktiviteter i Rusland. Vi advarede om, at en lukning af brygningen af det lokale mærke ville betyde, at aktiverne blot ville bliver overtaget af en russisk oligark. Carlsberg har efterfølgende sat alle deres aktiver i Rusland til salg. Vi roste, at de gav fuld løn til de ansatte, der var hjemsendt i Ukraine.
A.P. Møller – Mærsk, 15. marts 2022
Lisbeth Bech-Nielsen og Frank Aaen deltog.
Vi havde før generalforsamlingen i pressen krævet at selskabet ophørte med alle aktiviteter i Rusland og fulgte op på spørgsmålet på generalforsamlingen. Lisbeth spurgte til om selskabet nu havde trukket sig fra alle aktiviteter. Ud fra de meldinger ledelsen gav, måtte vi gå ud fra, at det gjorde selskabet. Efterfølgende tyder alt på, at det har selskabet faktisk gjort. Lisbeth spurgte også til at selskabet modtog omfattende statsstøtte i form af bl.a. nettoløn og tonnageskat og rederiet kun betalte 4 % i skat. Selskabets formand afviste, at rederiet modtog statsstøtte og henviste bl.a. til, at selskabet også betalte tonnageskat i år med underskud. Selskabets direktør fulgte op gav desuden det forkerte svar om nettoløn, at den blev indført efter et stort ønske fra fagforeningerne. Frank fulgte op på spørgsmålet om nettoløn, hvilket affødte endnu et forkert svar. Direktøren påstod, at DIS-loven var tilladt i henhold til den internationale arbejdsorganisation, ILO. Det er direkte usandt og i samarbejde med kritikere ind for branchen formulerede vi et skarpt brev om ILO’s kritik af den danske lovgivning og gentog opfordringen til at rederiet tog initiativ til ophæve den danske diskriminering. Direktørens skriftlige svar var, at de var enig med den danske regering, der ikke vil ændre loven. Vi følger op næste år med henvisning til at Mærsk har skrevet under på at overholde ILO’s konventioner. Vi roste rederiets ambitiøse mål på klimaområdet og mindede om, at da vi første gang rejste spørgsmålet om CO2-udledning i 2007 blev vi totalt afvist af den daværende bestyrelsesformand. Vi foreslog, at selskabet, ind til nye drivmidler var en mulighed, erstattede tung fuelolie med mere miljøvenlige brændstoffer. Det blev afvist med, at det var for dyrt. Endelig spurgte vi til den meget høje aflønning af direktøren.
Efter generalforsamlingen fik vi et skriftligt svar på et spørgsmål vi havde rejst på opfordring af en NGO, Deep Sea Mining Campaign, der er imod udvinding af råstoffer i sårbare områder dybt under havoverfladen. Vi bad om at selskabet stoppede deltagelse i minedrift i dybhavsområder. Uden at få et helt klart svar virker det som om selskabet er på vej helt ud af den type aktiviteter, som de øjeblikkeligt ikke er involveret i.
Danske Bank, 17. marts 2022
Frank Aaen deltog.
Hovedspørgsmålet var Danske Banks fortsatte investeringer inden for udvinding af fossile brændstoffer.
En aktionær havde stillet et meget detaljeret forslag om, at Danske Bank skulle udvikle en forretningsstrategi svarende til Paris-aftalen. Action Aid, der også demonstrerede uden for generalforsamlingen, fulgte op og henviste bl.a. til en undersøgelse af bankens meget massive investeringer i fossile brændselsprojekter – 68 milliarder kr. siden Paris-aftalen. Både under og efter generalforsamlingen har vi støttet og rådgivet. I vores eget indlæg havde vi også fokus på bankens investeringer og kritiserede bankens målsætninger i bæredygtighedsrapporten. Banken forsvarede sig med at olie- og gasindustri fortsat ville spille en stor rolle og ville ikke afvise fortsat finansiering af mere efterforskning og udvinding i olie- og gasindustrien. Man ville dog begrænse til de selskaber, der senest i 2023 har en transitionsplan. Hertil kan bemærkes, at det har storeolieselskaber som Total allerede. Temaet bør følges op.
Vi spurgte desuden til valget af bestyrelsesmedlemmer. Flere tidligere topchefer har måttet trække sig på grund af omfattende skandaler, og nu ville man genvælge en næstformand, der også er involveret i en stor skandale, nemlig TDCs flytning af penge ud af landet for at undgå skat. Næstformanden var, som det er afsløret i pressen, direktør i det selskab i Luxembourg TDC brugte til at flytte udbytter i skattely. Ville det være et klogt valg, spurgte vi lige som vi spurgte om finanstilsynet havde lavet en fit and proper-vurdering af næstformanden. Det sidste kunne vi ikke få svar på, vi måtte forstå, det var fortroligt. Et svar i Folketinget har efterfølgende vist, at der ikke er noget krav om fortrolighed i den forbindelse. TV2 har efter generalforsamlingen fulgt op og der bliver givet et efterspil, om ikke før, så på næste generalforsamling.
NOVO Nordisk, 24. marts 2022
Peder Hvelplund deltog.
Vi rejste som sidste år spørgsmålet om de skal udbetale så meget i udbytter – og om de ikke skulle sænke deres priser. Temaet med de store udbytter kan forfølges. Over 5 år har NOVO udbetalt 75 mia. kr. til private aktionærer (resten til fonden), de penge kunne bruges mere fornuftigt. Peder nævnte også direktørens løn – 58,3 millioner kr., 74 gange gennemsnitslønnen for ansatte. Til sammenligning var lønnen ”bare” 44 gange højere i 2017.
På opfordring fra borgere i Kalundborg havde vi før generalforsamlingen sendt et spørgsmål vedr. udvidelsen af fabrikken i Kalundborg. Den kræver mere vand og det indvindes fra Tissø med miljømæssige problemer til følge. NOVO svarede, at de arbejdede med at gå over til genbrug af kølevand og dermed mindske vandforbruget. Svaret er videresendt til Kalundborg.
DSV generalforsamling, 22. november 2022
Frank Aaen deltog.
Indlæg skrevet efter generalforsamlingen: Hvem tjener på inflationen. Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer.
Kritiske Aktionærer rejste dette spørgsmål om inflationens vindere på transportvirksomheden, DSV’s generalforsamling tirsdag den 22. november. Vi tog udgangspunkt i selskabets seneste skøn for indtjeningen i 2022. Over 17 milliarder kr. efter skat, regner de med at fortjenesten kan opgøres til når året er omme. Rekordstort og næsten 6 gange højere end i årene før inflationen tog fat. Vi stillede det enkle spørgsmål, om forklaringen ikke var, at de havde tjent ekstra på grund af inflationen, hvor prisen for at få transporteret varer var steget. Som jeg forstod svaret mente ledelsen, at de bare havde været dygtige.
Vi forholdt dem tal fra Nationalbanken der viser, at under inflationen er profitten for virksomhederne ikke steget under et. Men profitten for virksomhederne inden for energi og transport er eksploderet. De store indtægter, der kommer på grund af de stigende priser betales jo af nogen, mens andre tjener. Den analyse faldt ikke i god jord. Og slet ikke da vi spurgte, om ikke bare en lille del af den ekstra profit via en skat kunne bruges til at hjælpe dem, der har det hårdt på grund af de stigende priser, både forbrugere og små selskaber. Det er ellers noget både EU og forskellige lande har vedtaget eller vil vedtage. Og skatten skal selvfølgelig gælde alle der i disse tider scorer overnormal profit. Men nej. DSV giver i stedet milliarder til aktionærerne. 21 milliarder kr. på et år, opgjorde vi det til, og her var ledelsen enig. Aktionærerne får således mere end selskabet regner med at tjene i 2022.
Til slut spurgte vi, om ikke de ansatte, der er forudsætningen for selskabets indtjening og også lider under inflationen, kunne fortjene et lille lønløft. Det har Lego, Novo og Linak gjort. DSV’s ansatte bidrager faktisk dobbelt til selskabets fortjeneste. Som ansat og som køber af dyrere varer. Men nej, de kan nøjes med et stort tak. Vi må håbe at Folketinget følger i andre lands fodspor og vedtager en engangsskat på dem, der tjener på profitten, så dem, der har svært med at betale regningerne, kan hjælpes.
Indlæg bragt i Børsen, 13. december 2022:
Dilemmaet om lønstigninger.
Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer.
Fredag den 9. december 2022 kunne man i Børsen og PolicyWatch se Lars Rasmussen, formand for bestyrelserne i Coloplast og Lundbeck advare mod høje lønstigninger trods faldet i reallønnen. Advarslen begrundes med frygt for at mere i løn vil fremme inflationen. Det fik mig til at se på det regnskab Coloplast lige har godkendt på generalforsamlingen den 1. december 2022. Her kan man se, at selskabet har vedtaget at udbetale et udbytte på 15 kr. per aktie svarende til 4 milliarder kr. Her var der intet om, at en sådan udbetaling vil fremme inflationen. 4 milliarder kr. kan sammenlignes med selskabets samlede lønudgifter på 5,7 milliarder kr. Eller på en anden måde: 20 % lønforhøjelse vil koste godt en milliard kr., ca. en fjerdedel af udbyttet Et lønløft kunne udbetales som en blanding af et engangsbeløb og en varig forhøjelse. Frygten for at fremme inflationen kunne afbalanceres ved modsvarende at sænke udbyttet. Men man har altså valgt at udbetale et rekordstort udbytte, mens der advares mod lønstigninger.
Med et tilsvarende emne deltog Kritiske Aktionærer i DSVs generalforsamling, den 22. november 2022. Her er det særlig relevant at tale om fordeling af fortjenesten på inflationen. DSV’s overskud tegner i 2022 til 17 milliarder kr. efter skat. Det er 6 gange så stort som overskuddet i årene før inflationen. Ville det ikke være rimeligt at dele en del af denne fortjeneste med fællesskabet, dem der lider under inflationen og kunne et inflationstillæg til de ansatte ikke komme på tale. Nej var svaret. Til gengæld har koncernen vedtaget udbytter på i alt 21 milliarder kr. i 2022 – altså før den ordinære generalforsamling i foråret 2023. For mig at se står dilemmaet mellem løn eller udbytter. Begge dele kan efter gængs økonomisk teori påvirke inflationen. Uanset hvad man mener er det i hvert fald et dårligt argument at afvise højere løn med henvisning til frygt for mere inflation, når man samtidig uden betænkeligheder udbetaler enorme udbytter.