DONG havde generalforsamling torsdag den 2. marts. Kritiske Aktionærer deltog selvfølgelig og formand Frank Aaen holdt det indlæg, der kan læses herunder. I øvrigt fik Frank dagens største bifald for hans indlæg!
– DONG havde slet ikke brug for at sælge aktier, hverken til Goldman Sachs eller nogen anden. Det var et midlertidigt kapitalbehov, de havde for 3 år siden. Og det kunne være løst meget billigere end at forære Goldman Sachs en fortjeneste på 12 milliarder kr. – 150 % i rente på 3 år. DONG har i dag så mange penge, at de udbetaler et udbytte på 2,5 milliarder kr. og direktøren, der personligt tjente mere end 20 millioner kr. på aktieudstedelsen siger nu, at DONG snart har for mange penge.
Det var aldrig nødvendigt at sælge til Goldman Sachs. Det var aldrig nødvendigt at forære dem 12 milliarder af skatteydernes penge.
Frank Aaens tale på DONG-generalforsamling 2017:
Den 2. februar gennemførte DONGs ledelse en såkaldt kapitalmarkedsdag. Her udtalte direktør Henrik Poulsen som svar på et spørgsmål, at DONG snart, inden for et par år, havde mere kapital end selskabet umiddelbart havde brug for og kunne bruge. Derfor kunne det komme på tale at betale overskydende kapital tilbage til investorerne. Det kommer efter man har vedtaget at udbetale 2,5 mia. kr. i udbytte for 2016 og formentlig vil gøre nogenlunde det samme for 2017. Det vil sige, at efter man mente, at have brug for ca. 6 mia. kr. for 3 år siden, har man nu råd til at udbetale næsten det beløb tilbage i udbytter – og har udsigt til at have for stor en kapital, for mange penge i kassen – og derfor vil betale endnu større udbytter til investorerne?.
Derfor mit første spørgsmål: Er bestyrelsen enig i, at kapitalbehovet var midlertidigt – og at aktiesalget til bl.a. GS var en ekstrem dyr måde at løse dette midlertidige problem på? Og, at man nu hænger på at skulle aflevere et stort udbytte til private aktionærer år efter år. I stedet for at have fået et kortvarigt lån f.eks. fra staten, til en rente langt under det Goldman Sachs får, 150 % på 3 år, et lån, der hurtigt kunne være betalt tilbage med de overskud ledelsen mener DONG har og står til.
Vil bestyrelsen lave en evaluering af forløbet og sammenligne med alternativer – både af hensyn til historien men også for at forhindre, at man gør samme fejl ved eventuelt kommende aktiesalg og privatiseringer.
Vil bestyrelsen f.eks. sætte en uafhængig revisor til at undersøge, om aktiesalget var den klogeste måde at løse det midlertidige kapitalproblem.
Spørgsmålet om den lave prisfastsættelse vil jeg ikke gøre meget ud af i dag, selv om spørgsmålet næsten er besvaret ved at køb af aktier for 8 mia. kan føre til en værdi på 20 mia. og dermed en fortjeneste på 12 mia. kr. på 3 år. Efter min henvendelse til statsrevisorerne er Rigsrevisionen heldigvis i gang med en undersøgelse af det spørgsmål. En undersøgelse, der forventes færdig her i løbet af foråret. Men et relevant spørgsmål i den forbindelse: Den succes DONG nu har bygger helt åbenlyst på en strategi, der blev grundlagt før salget af aktier i DONG? Er ledelsen enig i det: Grundlaget for det vi ser i dag blev skabt og tilrettelagt før aktiesalget – og hvis ikke: Hvad er der sket af ændringer i DONGs strategi siden aktiesalget. Det er mit andet spørgsmål.
Og så mit tredje spørgsmål: Har bestyrelsen evalueret det incitamentprogram, der blev lavet til ledelsen op til aktiesalget? Et program, der helt klart kunne belønne ledelsen ekstra hvis aktiernes værdi blev sat lavt ved det første salg fordi det vil øge mulighederne for en stor gevinst ved en børsnotering, akkurat som vi har set det. Der er talt om gevinster for direktøren på 20 millioner kr. eller mer — måske 27 millioner. Det spørgsmål undersøges også af rigsrevisorerne, men jeg syntes det er relevant at spørge ledelsen, bestyrelsen, om den har evalueret det program og den forgyldning af direktionen, der er sket. Hvor stor var den forgyldning for direktionens medlemmer, er det regnet ud. Har staten haft gavn af dette incitamentprogram – eller tabt, fordi det havde den mekanisme med at lave priser i udgangspunktet var godt for ledelsen, men skidt for hovedaktionæren, staten. Er det noget man vil anbefale andre at gøre – eller selv gøre igen. Har bestyrelsen regnet på dette incitamentprogram eller er man bare glade.
Tak for ordet!