Lisbeth Bech Poulsen og Frank Aaen deltog som Kritiske Aktionærer i Danske Banks generalforsamling i torsdags.
Lisbeth tog fat i den skandale om hvidvask som Danske Bank er involveret og rejste bl.a. disse krav og spørgsmål: Samarbejder man med Finanstilsynet og lægger alt frem? Vil det få konsekvenser for de ansvarlige i banken? Hvad skal der ske med alle de penge der er tjent på disse transaktioner? Og vil man betale erstatning til de stater, der blev snydt?
Frank fremlagde en ny beregning, der viser, at bankens aktionærer har tjent 200 milliarder kr. i udbytter og kursstignig siden den blev reddet af staten fra at gå bankerot (i 2009). Frank foreslog at banken stopper med at sætte gebyrerne op – i stedet sætter dem ned for på den måde at betale tilbage til skatteyderne, der reddede banken.
Lisbeths indlæg er herunder og Franks her.
Danske Banks Estiske hvidvaskskandale
v/ Lisbeth Bech Poulsen
’’Rahapesu’’… Det er hvidvask på estisk. Vi bliver nødt til at tale om en af hvor tids største hvidvask-skandaler, med rødder i den danske muld.
Danske banks filial i Estland er blevet brugt til systematisk at kanalisere milliarder af kroner fra blandt andet Rusland og Kasakhstan ind i Europa via skuffeselskaber. Samme filial hjalp lyssky kunder med at skjule sig for myndighederne, såvel som med lyssky handler.
Det burde måske få vores unavngivne bank til at handle hurtigt og resolut, tænker I? Sådan gik det ikke helt. Advarselslamperne havde ellers lyst rødt flere gange:
I december 2013 sendte en ansat i banken en klar advarsel til topledelsen om massive lovbrud samt en advarsel om, at der foregik hvidvaskning. Der var sågar forbindelser til Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste, lød det.
I 2014 gav bankens revisionschef en klokkeklar vurdering af mistænkelige pengeoverførsler til topledelsen. Samme revisionschef stoppede sit samarbejde med banken en måned efter rapporten. Det var en klokkeklar advarsel til ledelsen om hvidvask, som man er forpligtet til at reagere på. Det er ikke en moralsk forpligtelse, det er loven. Der skete intet.
***
Havde man søgt, så havde man ellers fundet. Over 90 procent af den estiske filials fortjeneste kom fra de mistænkelige kunder i de år. Den estiske afdeling havde i 2012 en egenkapitalforrentning på 90 procent. For andre afdelinger var det fra det mellem et par og 20 procent. I perioder kom stort set alle pengene fra non-residens, altså de her mistænkelige kunder.
Et kæmpe rødt flag, skulle man synes.
***
Det estiske finanstilsyn var i 2014 på inspektionsbesøg i bankens afdeling og konstaterede citat ”omfattende og langvarige brud på hvidvaskreglerne…” citat slut
Det estiske finanstilsyn mistænker derfor banken vildledning, da banken ikke fortalte om russiske bagmænd, noget der er i strid med loven.
Først efter sagen blev rullet ud i Berlingske tidende i efteråret 17 satte banken interne undersøgelser i gang.
Er det ikke fint med en intern undersøgelse? For lidt og for sent, tror jeg, mange vil mene. Ligeså vil mange nok mene, at en hvidvasksag af den her kaliber – 18 milliarder, bestikkelse, skatteunddragelse, tråde til Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste – ja, det skal myndighederne selvfølgelig efterforske.
Nu er Finanstilsynet på sagen. Jeg håber, at hver en sten bliver vendt, og at vi får sikkerhed for, at banken en anden gang handler, når den får mistanke om hvidvask og anden samfundsskadelig aktivitet.
For Danske Bank har et samfundsansvar. Det siger man i skåltalerne. Men man har også en forbandet pligt til at overholde loven.
Derfor vil jeg gerne i dag spørge bestyrelsen hvad man har tænk sig at gøre:
Samarbejder man med Finanstilsynet og lægger alt frem?
Vil det få konsekvenser for de ansvarlige i banken?
Hvad skal der ske med alle de penge der er tjent på disse transaktioner?
Og vil man betale erstatning til de stater, der blev snydt?
Jeg håber vi får svar.
Tak for ordet.