1) Beretningen blev godkendt:
Vi har siden sidste generalforsamlingen i 2023 gennemført følgende aktiviteter.
1) Analyse af topdirektørernes løn.
Som tidligere år lavede vi i januar 2024 en analyse af topdirektørernes løn.
Topdirektørers løn øger uligheden
Novo topchef, Lars Fruergaard Jørgensen fik i 2022 60,1 mio. kr. i løn og var dermed den topchef, der fik mest af cheferne i de børsnoterede selskaber i C25. Det er 71 gange mere end gennemsnittet for de ansatte i NOVO.
Tager vi alle CEO-cheferne i C25 er direktørlønnen 62 gange så høj som gennemsnittet for de ansatte. ISS-direktøren topper med en ratio på 176, Pandora med 170 og Carlsberg med 135 gange de ansattes løn.
I 2020 var forholdet mellem direktørens løn og de ansatte 1:53. Udviklingen illustrerer den stigende ulighed i Danmark selv om vi her kun taler om et begrænset antal højtlønnede personer. Høje lønninger i toppen spreder sig til andre ledelseslag. Undersøgelser viser, at topcheferne over de sidste mange år har øget forskellen i forhold til de ansatte. Og sammenligninger har vist, at forskellen mellem chef og ansat er markant større i Danmark sammenlignet med de andre nordiske lande.
Se den fulde analyse på vores hjemmeside, Kritiskeaktier.dk.
2) Overnormal profit på 124 mia. kr.
Kritiske Aktionærer fik et analyseinstitut til at lave en beregning der viser, at transport- og elforsyningsvirksomheder i inflationsåret 2022 havde en overnormal profit på 124 mia. kr. Penge der er tjent mens forbrugerne og det danske samfund har led under inflationen. Bag dette tal er ikke mindst selskaber som A.P. Møller – Mærsk med en overnormal profit på 51 mia. kr. og elhandelsselskaber som Danske Commodities, Energi Danmark og In Commodities med samlet 33 mia. kr. i overnormal profit.
Blev denne ekstraprofit beskattet på samme måde som regeringen har fået vedtaget for enkelte andre selskaber, der scorede på inflationen, vil det indbringe 40 mia. kr. Vores forslag er at gennemføre en ligestilling i forhold til alle selskaber, der fik ekstraprofitter på grund af inflationen. Og bruge provenuet til fordel for dem, der har betalt de dyre priser. Borgere, virksomheder og velfærdsinstitutioner som kommunerne og regionerne.
Se den fulde analyse på vores hjemmeside. Udgiften til analyse var finansieret af en privat bidragsyder.
3) Carlsberg generalforsamling, 11. marts 2024. Frank Aaen deltog.
Vi rejste som tidligere år spørgsmål om Carlsbergs ringe skattebetaling i Danmark. Som baggrund har vi sammenlignet Carlsbergs danske skat med Royal Unibrews skattebetaling i Danmark.
Ifølge skattelisterne fra Skat har Carlsberg i årene 2018 til 2022 betalt samlet 80 mio. kr. i skat i Danmark. I samme år har Royal Unibrew betalt 753 mio. kr., godt 9 gange mere.
Denne forskel sættes i relief når man ved, at Carlberg globalt er mere end 5 gange større end Unibrew og i Danmark dobbelt så store.
Desuden fulgte vi op på sagen om arbejdsvilkår for Carlsbergs ansatte i Kina, Xinjiang-provinsen. Hvad har koncernen gjort på baggrund af den kritik, der blev rejst sidste år.
Direktør Jacob Aarup-Andersen gav et langt svar om alle de afgifter og deres ansatte betalte i skat – og kom med det udsagn, at selskabet i 2023 betalte 1,9 mia. i skat i Danmark. Det følger vi op på næste år. Vedrørende Xinjiang, Kina var svaret, at de ikke havde fundet dokumentation for de forhold, der har været fremme i medierne. Samme svar som forrige generalforsamling. Også et emne, der kan følges op.
4) Mærsk generalforsamling 14. marts 2024. Frank Aaen deltog.
Vi satte som mange gange tidligere fokus på klimaet og CO2-udledningerne fra de aktiviteter Mærsk er med i. Selv om vi flere gange har erkendt, at selskabet gør noget, må vi som sidste år konstatere, at det ikke rykker. Ord er ikke nok.
Økonomisk Ugebrev har lavet en oversigt over CO2-udledningen fra rederiets egne aktiviteter, kaldet scope 1, over årene. Den viser, at det ikke at lykkedes at nedbringe rederiets direkte CO2-udledning de sidste 10 år. Ikke godt når man husker, at klimaspørgsmålet har været højt på selskabets dagsorden siden 2008 – efter spørgsmålet var rejst af Kritiske Aktionærer året før. De første år skete der lidt, men siden 2013 er udviklingen gået i stå, faktisk er udledningen steget en anelse.
Heller ikke når man ser på rederiets samlede udledning, Scope 1, 2 og 3, hele firmaets værdikæde, går det godt med at reducere udledningerne. En lille reduktion i 2023 men det er på baggrund af, at der er sket en opjustering af selskabets udledninger i 2022.
Man kan roligt sige, at indsatsen trænger til at blive bedre. Og det understreger, at det var en fejl at udbetale rekordhøje udbytter til aktionærerne i stedet for at prioritere klimaindsatsen. Selskabets ansvar er stort med en samlet udledning, der er op mod at være dobbelt så stor som hele Danmarks udledning.
Vi rejste også et spørgsmål om en truende miljøkatastrofe fra Stålvalseværket i Frederiksværk. Udsivninger fra det efterladte slaggebjerg truer med at forurene Roskilde Fjor og Kattegat. Rederiet var hovedaktionær i valseværket da slaggebjerget blev skabt. Kan vi få selskabets garanti for, at det ikke løber for regningen, men vil betale sin andel når den truende forurening skal stoppes.
Som på andre af de generalforsamlinger, der holdes elektronisk, bliver ledelsens svar ringere. På samme måde bliver de officielle referater kortere og kortere. Vi fik dog at vide at man ikke betvivlede tallene fra Økonomisk Ugebrev og man ikke ville løbe fra ansvaret i Frederiksværk, hvis det blev fastslået, at man havde et ansvar.
5) NOVO-Nordisk generalforsamling, 21. marts 2024. Peder Hvelplund deltog.
Vi tog igen i år fat i selskabets enorme overskud, over 100 mia. kr. og der af dette overskud er udbetalt 72 mia. kr. i udbytter til aktionærerne. Der udbetales mere end dobbelt så meget til aktionærerne som der bruges på forskning og udvikling. Vi kritiserede, at NOVO på grund af sine patenter kan prissætte medicin næsten efter forgodtbefindende, på bekostning af patienter og et presset sundhedsvæsen.
En del af udbytterne havner i NOVO-fonden som investerer i forskningsmidler og sundhedsprojekter, men her er der også et problem. Fondens donationer rejser et grundlæggende problem om hvem der bestemmer hvor forskningsmidler og sundhedsinvesteringer skal allokeres. Det bør ske af demokratisk valgte.
Desuden rejste vi, at NOVOs C02-udledninger er steget med 52 %. Det er meget kritisabelt og helt grotesk, at NOVOs direktør har fået udbetalt 4 mio. kr. i en ekstra klimabonus.
I forlængelse af US-senator Bernie Sanders kritik af NOVOs priser, bragt i et indlæg på forsiden af Politiken, har vi påvist, at hvis priserne blev sænket så overskuddet faldt med 25 mia. kr. på bekostning af udbyttet til aktionærerne, kunne NOVO fortsætte sine forsknings- og udviklingsudgifter uændret og aktionærerne få et udbytte på niveau med gennemsnittet i tidligere år.
6) Danske Bank generalforsamling, 21. marts 2024. Pelle Dragsted og Frank Aaen deltog.
Pelle tog fat i bankens enorme overskud skabt af stigende renteindtægter betalt af kunderne og ved at banken kunne sætte overskydende indlån ind på en konto i Nationalbanken til en højere rente end bankens kunder fik. Pelle stillede 3 konkrete spørgsmål:
– vil banken anerkende, at den har fået et overnormalt overskud ud over hvad der måtte kunne forventes af en bank som Danske Bank,
– at overskuddet i høj grad skyldtes en høj indlånsmarginal (forskellen på renten på indskud fra kunderne og renten på udlån), og
– vil banken følge Erhvervsministerens anbefalinger om at rentegevinsterne i højere grad skal deles med kunderne.
Direktøren afviste men erklærede sig villig til at indgå i dialog med Pelle om de rejste spørgsmål. Det er siden ikke blevet til noget, selv om der har vært mulighed for en debat mellem direktøren og Pelle i et medie.
Frank stillede bl.a. dette spørgsmål. ”Banken vil sælge aktier i olieselskaber, fint, men banken vil fortsætte med at formidle lån til aktiviteter, der fremmer efterforskning og udvinding af olie fra nye felter. Det er værre at fremme nye aktiviteter end at have passive aktieinvesteringer. Kan vi få bankens tilsagn om at stoppe alle udlånsaktiviteter, altså sikring af ny kapital, der direkte eller indirekte fremmer produktion af fossile brændsler. Vi er ikke interesseret i ord om bankens politik, bare et klart ja eller nej: Vil banken stoppe udlånsaktiviteter der fremmer fossil produktion.”
Der blev ikke svaret på spørgsmålet, derfor har vi efterfølgende skrevet til banken og bedt om et svar. Efter aftale med Danwatch medsendte vi et par af de artikler, hvor Danwatch har beskrevet bankens aktiviteter med at formidle lån til olieefterforskning. Banken har sendt et svar, der rejser nye spørgsmål. I forlængelse af svaret har banken tilbudt et møde som vi vil tage inden sommerferien.
7) Rockwools generalforsamling, 10. april 2024. Lotte Thurøe Andersen og Frank Aaen deltog.
Lotte førte ordet. Kritiske aktionærer har med glæde noteret sig, at Rockwool har et mål om at nedbringe selskabets CO2udledning. Den grønne omstilling haster og her vil vi sætte spørgsmålstegn ved, om rockwool har valgt den mest effektive strategi for at reducere udledningerne.
Ledelsen udtaler, at reduktionerne i særlig grad skal komme ved at konvertere til såkaldt grøn strøm i produktionen og samtidig udbrede brugen af biogas. For det første vil vi påpege, at en udbredt brug af biogas er problematisk af flere årsager, for det andet kigger selskabet i meget lille grad på produktion af alternative isoleringsmaterialer, der er langt mindre energitunge at producere end stenuld. Vi vil opfordre virksomheden til at søsætte flere forskningsprojekter i alternative isoleringsmaterialer.
Det er positivt, at øget elektrificering er en del af rockwools strategi. Men der kommer til at være lang kø ved elnettet når fx hele den danske og europæiske vognpark skal elektrificeres samtidig med at andre store virksomheder forhåbentlig også overgår til elektrificering.
Miljø- og klimavenlig isolering vil med sikkerhed være et stort vækstmarked i de kommende år. Det vil være en god forretning at satse mere på det marked. Det bør være en del af virksomhedens strategi.
Slutteligt: Vi er enige i det synspunkt, at Rockwool bør forlade i Rusland på grund af aggressionskrigen mod Ukraine.
Vi talte med direktøren efter afslutningen af generalforsamlingen. Han gav tilsagn om at vi kunne mødes for at diskutere vores forslag nærmere. Han var dog ikke enig i det vi havde fremført.
2) Det revisorgodkendte regnskab blev godkendt.
Foreningen har for ca. 48.000 kr. aktier og et overskud for 2023 på 11.800 kr. efter udgifter på 4.800 kr. til bankgebyrer og lovpligtige afgifter.
Bemærkninger:
Indtægterne fra udbytter er steget meget betydeligt de sidste 2 år, særligt på grund af ekstraordinære udbytter fra A.P. Møller – Mærsk. Der må forventes færre udbytter i 2024.
Udgifterne er steget, dels fordi Merkur har øget sine gebyrer, dels på grund af fornyelse af den lovpligtige internationale registreringskode, LEI-kode. Fornyelsen gælder frem til 2028.
Som sædvanligt er der ingen udgifter til bestyrelsesmedlemmer eller andre enkeltpersoner.
3) Valgt til bestyrelse og revisor blev:
Bestyrelse: Lisbeth Bech-Nielsen, Jens Højer Jensen, Peder Hvelplund, Lotte Thurøe Andersen og Frank Aaen.
Revisor: Peter Plesner.
Referent: Frank Aaen.