Kategorier
Ikke-kategoriseret

Fyraftensmøde om salget af DONG Energy

Kritiske Aktionærer inviterer til fyraftensmøde om salget af Dong Energy.

Den danske stat er i færd med at sælge ud af energiselskabet DONG Energy og salget sker ikke til hvem som helst. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs står til at erhverve sig 19 procent, og det på aldeles fordelagtige præmisser; bl.a. en form for vetoret og en lukrativ tilbagekøbsaftale.

Salget er en delvis privatisering af vital infrastruktur, men er sket uden nogen form for nævneværdig politisk eller offentlig diskussion.

Det skal der laves om på, for aftalen er ikke i hus endnu. Kritiske Aktionærer inviterer dig derfor til fyraftensmøde om salget torsdag d. 16. januar kl. 19.00.

Vi har inviteret en række spændende oplægsholdere, som både kan give klarhed over aftalens præcise indhold og den politiske proces op til, samt udfolde de mulige konsekvenser af et salg og de politiske perspektiver.

 Jørn Astrup Hansen, tidl. bankdirektør i Midtbank og formand for Det Økonomiske Råd på Færøerne.

 Kristian Weise, Direktør i tænketanken CEVEA

 Frank Aaen, Finansordfører for Enhedslisten

Vi håber på at se mange til en spændende og vigtig debat.

Praktisk: Tilmelding er ikke nødvendig, arrangementet foregår i kælderen og er gratis. Der vil være mulighed for at købe øl og sodavand og Metal giver en kop kaffe.

Tid og sted:
Torsdag 16 januar: kl 19-21
Metal Hovedstaden
Nyropsgade 25, 1780 København