Deltagelse i generalforsamlinger 2020-2021.
Generalforsamlingerne er afholdt virtuelt. Det giver rimeligt dårlige arbejdsvilkår for aktionærer som os. Spørgsmål skal stilles skriftligt, indlæg skal leveres skriftlig til oplæsning af dirigenten og der er ingen eller få muligheder for at følge op på de svar bestyrelsen giver. Det er en meget væsentlig begrænsning af aktionærernes rettigheder.
Vi deltog på forskellig måde i nedenstående generalforsamlinger:
2020.
A.P.Møller Mærsk.
Vi stillede en række spørgsmål vedr. ophugning af skibe på strande, et tema vi har forfulgt over flere år. Ophugges skibe, der er under EU-flag, skal det ske på EU-certificerede værfter. Derfor kan APM kun sende skibe til ophugning på strande i Indien m.fl., hvis ikke skibene er under EU-flag. Det gælder i forvejen mange af APMs skibe, i andre tilfælde sælges skibene forud til en mellemhandler. APM hævder, at de under alle omstændigheder fører kontrol med ophugningen, men de forhdrer ikke, at forholdene er meget kritisable. Bedst var det, hvis APM kun bruger certificerede værfter. Vi spurgte også til en bestikkelsessag i Brasilien og APMs miljømål.
I en anden runde spurgte vi til om APM kun ville bruge værfter til ophugning, der er godkendt efter EU’s regler. Svar: de hugger op efter flagstatens regler, men dog at APMs regler overholdes. Vi spurgte til deres beskedne skattebetaling i Danmark, svar: et sort beløb, men det er inkl. skat fra Nordsøen. Endelig spurgte vi til om de på grund af coronaen ville undlade at udbetale udbytte. Det blev afvist.
Novo Nordisk.
Vi stillede spørgsmål og forslag om forholdet mellem direktørens løn af de ansattes gennemsnitlige løn. Forslaget blev afvist og vi fik ikke alle de svar, vi havde efterlyst. Men de vigtigste svar fremgik dog af den vederlagsrapport, der blev fremlagt og godkendt på generalforsamlingen. I rapporten er der detaljerede oplysninger om ledelsens aflønning og de ansattes gennemsnitlige løn for årene 2015 til 2019. Det fremgår, at den ordførende direktør (Lars Fruergaard Jørgensen) tjener lige så meget som 72,8 gange de ansattes gennemsnitsløn. En kraftig stigning i forhold til de tidligere år, hvor forholdet mellem CEO og de ansatte er svinget mellem 35,9 og 56,4.
Danske Bank
Vi skrev tidligt på året til Danske Bank om at droppe udbyttebetalingen og fulgte op med pressemeddelelse og læserindlæg. Fra at have foreslået en udbetaling på 7,3 mia. kr. og efter at have udskudt generalforsamlingen fik et meget bredt pres banken til at undlade at udbetale udbytte.
Corona-støtte.
Vi undersøgte en række selskaber, der betalte store udbytter, om de samtidig søgte corona-støtte fra staten. Men vi fandt på det tidspunkt ikke store eksempler på at selskaber, der udbetalte store udbytter og samtidig søgte statsstøtte. En sådan undersøgelse kunne evt. gentages
2021
Novo Nordisk
Peder Hvelplund havde på vores vegne fremsat følgende:
”Bestyrelsen for Novo Nordisk skal sammen med Novo Nordisk Foundation lave en plan for hvordan ejerskabet bliver uden private aktionærer (gennem fortsat opkøb af aktier) således at selskabet med tiden ikke skal udbetale udbytter til private aktionærer og ikke skal styre virksomheden ud fra at gavne udbytte til fremmede investorer, men alene kan bruge selskabets overskud til at udvikle og producere vacciner og så vidt muligt sætte priserne for forbrugerne ned.”
Begrundelse: Novo Nordisk har i 2020 et overskud på over 40 mia. kr. Af overskuddet foreslås udbetalt 50 %, over 20 mia. kr, penge, der ellers kunne være brugt til fordel for sundhedsmæssige formål. Novo Nordisk har på ingen måde brug for at være børsnoteret og bør derfor, gennem øget opkøb af aktier arbejde for at blive fri af børsen. I takt hermed kan udbetalingen af udbytter sænkes.
Peders begrundelse blev læst op af dirigenten, der tydeligvis havde besvær med at udtale ord som profit hamsterhjul.
247 millioner stemte for forslaget – mange, men det var desværre kun 0,44 % af de aktionærer der stemte.
Ifølge selskabets vederlagsrapport tjente CEO Lars Fruergaard 74 gange de ansattes gennemsnitlige løn, en lille stigning i forhold til 2020 og dobbelt så stor ration som i 2016, hvor lønnen til CEO udgjorde 36 gangen ansattes gennemsnitlige løn.
A. P. Møller Mærsk
Vi stillede dette forslag:
”Koncernen skal fremover oplyse den faktiske skattebetaling i de lande koncernen er aktiv i.”
Koncernen mente, den har opfyldt vores forslag – og satte det derfor ikke på dagsordenen. I stedet læste de dette op:
I relation til oplysninger om gruppens skattebetalinger har vi modtaget et forslag fra Frank Aaen, som også tidligere har stillet forslag på selskabets generalforsamlinger. Forslaget fra Frank Aaen gik på, at A.P. Møller – Mærsk-koncernen skal oplyse de faktiske skattebetalinger i de lande, som koncernen er aktive i. Dette er imidlertid tidligere besluttet, og koncernen er således allerede i overensstemmelse med Frank Aaens forslag. Der er derfor tilslutning fra bestyrelsen til indholdet i forslaget fra Frank Aaen. Vores tilgang er kommunikeret i Sustainability Rapporten for 2019 med det formål at bidrage til større transparens omkring skattebetalinger i lande, hvor koncernen er tilstede, samt at dette vil ske for 2020 skattebetalinger. Som meddelt i Sustainability Rapporten for 2020 vil disse tal snarest blive offentliggjort på selskabets hjemmeside. Skattebetalingerne opgøres på grundlag af OECD’s retningslinjer og således efter det såkaldte ”country-by-country”-princip (CBCR princippet).
I forberedelserne til generalforsamlingen sagde de, at vores forslag blev omfavnet. Der var og er bare det problem, at i deres bæredygtighedsrapport står der ikke alle lande men ”for the largest taxpaying countries per region. ” Der er altså noget at tage op næste år.
Danske Bank
Vi havde stillet forslag om stop for udbytte for at sikre flest mulige ressourcer til at klare den økonomiske krise og de bedste muligheder for at hjælpe kunder berørt af Covid-19-krisen. Forslaget blev afvist i modsætning til 2019, hvor banken ikke udbetalte udbytte. Udbyttet er dog langt mindre end normale år.
Vi havde desuden stillet spørgsmål om banken – i lyset af de mange skandaler – ville erkende en manglende evne til at lede en bank af den nuværende størrelse og derfor ville arbejde for at slanke banken. Vi spurgte også til bankens håndtering af udbytter (på baggrund af udbytteskandalen). Til det første spørgsmål svarede formanden, at skandalerne ikke havde noget med bankens størrelse at gøre. Til det andet, at man støttede arbejdet i Skatteministeriet og EU om at imødegå svindel og man støttede en ny model Skatteministeriet efter forhandling mrf finanssektorenhar foreslået. Om det sidste kan man tilføje, at den er hulet som en si, men lever op til bankernes lyst til at tjene penge uden alt for meget kontrol med udbytterefusion.
Jyske Bank
Vi havde foreslået stop for udbetaling af udbytte. Banken vedtog ikke at udbetale udbytte.
Nordea
Vi havde forslået stop for udbetaling af udbytte. Jeg kan ikke se hvordan det er blevet behandlet i Helsinki men banken vedtog at udbetale udbytte.
Sydbank
Vi havde foreslået stop for udbetaling af udbytte. Forslaget blev ikke vedtaget.
/Frank