Carlsberg som frontløber imod skattespekulation?

17. Marts, 2016. Carl Valentin taler på Carlsbergs generalforsamling:

CV_Carlsberg2016

“Welcome to the worlds happiest nation. That call’s for a Carlsberg.” Ordene mødte mig en dag, da jeg landede i Kastrup Lufthavn. Og de møder tusindvis af mennesker i Lufthavnen hver eneste dag.

Jeg håber, at I alle har set vores lysende reklame i lufthavnen, for både som aktionær i Carlsberg og som borger i Danmark bliver man stolt. Stolt over, hvad vores virksomhed har opnået, og stolt over, hvad Danmark har opnået. At leve i det lykkeligste land i verden er et privilegium uden lige. Og man skulle da være et skarn, hvis ikke man efter at have set vores banner, skyndte sig over til lufthavnspølsevognen og en fik en ristet med det hele og en iskold HOF.

Vores virksomhed er unik – vores land ligeså, og vi skal værne om de værdier, der præger dem begge.

Jeg vil opfordre ledelsen til, at vi for fremtiden gør vores regnskaber gennemsigtige og bliver frontløber i kampen mod international skattespekulation, der for tiden både dræner den danske statskasse og skaber fattigdom i store dele af verden.

Carl Valentin, bestyrelsesmedlem i Kritiske Aktionærer

Som nogle måske har bemærket, repræsenterer jeg foreningen Kritiske Aktionærer i dag, men I kan være helt rolige – jeg har ikke tænkt mig at skælde ud. Tværtimod har jeg tænkt mig at komme med et forslag, som både værner om Carlsbergs og Danmarks værdier.

Jeg vil opfordre ledelsen til, at vi for fremtiden gør vores regnskaber gennemsigtige og bliver frontløber i kampen mod international skattespekulation, der for tiden både dræner den danske statskasse og skaber fattigdom i store dele af verden.

I Carlsberg har vi en stolt tradition for at udvise samfundssind, og ved at gå forrest og indføre offentlige regnskaber i hvert land, hvor Carlsberg driver forretning, kan vi vise vejen til åbenhed, fortsætte vores stolte tradition og være med til at sikre finansieringen af de samfund, som vi driver virksomhed i og nyder godt af hver eneste dag.

Desværre ved hverken jeg eller verdens befolkning i dag, i præcis hvilket omfang Carlsberg og andre store multinationale selskaber benytter sig af skattely. For systemet er uigennemsigtigt. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Enhver borger bør have have ret til at vide, hvor meget de forskellige virksomheder bidrager i deres land, og måske vigtigst af alt: hvilke virksomheder, der bruger skattely til at snige sig udenom.

Flere af vores konkurrenter er tidligere blevet afsløret i at lave aggressiv skatteplanlægning – selv i udviklingslande, der har mere behov for skattebidrag end nogen andre. Deres skatteplanlægning er unfair konkurrencevilkår over for alle, der bidrager, og deres manglende vilje til at bidrage til fælleskabet er ødelæggende for verden.

Lad os værne om de værdier, der gør Carlsberg og Danmark stærke.

Lad os gå forrest, fremlægge regnskab land for land, så det ikke længere  er umuligt at gennemskue, hvad store virksomheder betaler i skat i hvert enkelt land, fordi tallene bliver lagt sammen i ét stort ugennemskueligt globalt regnskab.

Danmark har brug for skattebidrag, hvis vores land skal fortsætte med at være det lykkeligste i verden, og vi har muligheden for at vise, at vi ikke bare brygger en af verdens bedste øl, men også fortsat er en virksomhed, der viser samfundssind og går forrest, mens andre forsøger at snige sig udenom.

Tak for ordet.

Skatteyderne reddede Dansk Bank — til gevinst for ejerne og ikke skatteyderne

17. Marts, 2016. Kritiske Aktionærer har fået analysevirksomheden Experian til at undersøge udbyttebetalingerne i Danske Bank… 

Undersøgelsen viser, at Danske Banks aktier er steget 165 mia. kr. i værdi siden marts 2009 – og dermed efter beslutningen om Bankpakke 2 – til udgangen af 2015. Fra det skal dog trækkes indbetalinger fra aktionærerne, aktieemission i 2011 på 20,03 mia. og kapitalforhøjelse på 7,15 mia. kr. i 2012, samlet 27,2 mia. kr. Efter dette kan kursgevinsten opgøres til 138 mia. kr. Hertil er udbetalt udbytter i 2013 og 2014 på i alt 7,5 mia. kr. Altså en gevinst til aktionærerne på 145,5 mia. kr. siden bankens kursværdi var helt i bund. Denne gevinst er vel at mærke opnået efter, banken har betalt renter m.m. som følge af bankpakkerne.

I 2015 planlægges udbetalt ca. 8 mia. kr. i udbytter for 2015 samt at gennemføre aktietilbagekøb for 9 milliarder kr. Det er yderligere penge til aktionærerne, dels i form af kontant udbytte, dels i form af kursstigning på grund af opkøbet (der øger værdien af de resterende aktier). Disse gevinster for aktionærerne er ikke indregnet, idet de vil medføre kursændringer i 2016, der ikke indgår i undersøgelsen. Men det store udbytte og beslutningen om at tilbagekøbe aktier viser, at banken i dag har en meget betydelig indtjening. Stigningen i indtjeningen skete ikke mindst på baggrunde af gebyrindtægterne, der er steget igennem flere år.

Der er således en fest hos aktionærerne i Danske Bank. Derfor er det på sin plads at henlede opmærksomheden på bankens nyere historie. Banken blev kun reddet fra konkurs under krisen i 2008-2009. Ikke mindst på grund af Bankpakke 1, der gav bankerne ubegrænset garanti for alle indlån (herunder garanti for et lån i den amerikanske nationalbank på 170 mia. kr. og et indskud fra vores alles pensionskasse ATP på et tocifret milliardbeløb. Dertil kom Bankpakke 2, der tilførte banken 24 mia. kr. samt 2 mia. kr. til bankens realkreditselskab, Realkredit Danmark. Samlet 26 mia. kr. fra statskassen i form af såkaldt hybrid kernekapital, der ville være gået tabt, hvis banken var gået konkurs.

Statens indskud medførte således en risiko, og som ved andre risikable investeringer påregnes der en tilsvarende andel af gevinsten. Derfor var der i alle forhandlingerne helt frem til vedtagelsen et krav om, at staten skulle have en andel af gevinsten, hvis kurserne for bankens aktier steg efter hjælpen fra staten. Det gik alle partier i forhandlingerne – fra VK-regeringen til SF ind for (Enhedslisten var ikke med i forhandlingerne, fordi partiet ikke er med i bankpakke-forligene). Kravet om aktier er også kaldet en up-side model. Den var med i alle udkast til aftalen, men tages ud inden den endelige vedtagelse.

Dette forløb kom frem i offentligheden, da Socialdemokratiets forhandler, Henrik Sass Larsen, fortalte om det i en DR-kommentar (”Sikke en fest”, den 26. november 2012). Dagbladet Børsen beskriver senere, at det var hovedaktionæren i Danske Bank, A.P. Møller – Mærsk, der i de afgørende forhandlinger fik kravet om en up-side-model taget ud (Børsen, 7/12 2012).

De 26 mia. kr. var en meget stor del af bankens værdi, og staten havde med aktier fået en meget betydelig andel af bankens aktier og dermed en stor del af den gevinst, der nu er gået til de private aktionærer, herunder ikke mindst A.P. Møller – Mærsk, der dengang var hovedaktionær – og stadig har det via A.P. Møller Holding, der er et selskab under Almenfonden.

Aktionærerne i Den Danske Bank har således fået en stor gevinst efter redningen via statens garantier og indskud. Denne milliardgevinst kunne staten have fået en betydelig andel af, hvis ikke den såkaldte up-side-model blev taget ud i den sidste fase i forhandlingerne om Bankpakke 2.

Hvor stor en andel er svær at vurdere. Økonomi- og Erhvervsministeren svarer 29/4 2009 til Folketinget, at den faktiske ejerandel ved en konvertering af statens indskud til aktier vil afhænge af markedskursen på det pågældende tidspunkt. Men at det ville være betydeligt, kan illustreres ved at tage udgangspunkt i, at statens samalede indskud på 26 mia. kr. overstiger aktiernes markedsværdi i marts 2009, der udgjorde ca. 22 milliarder kr. Og antager man, at statens aktieandel ville have udgjort bare en fjerdel af gevinsten på 145 milliarder kr., ville gevinsten udgøre ca. 36 milliarder kr.

Samtidig kunne staten have fået betydelig indflydelse på bankens drift. Hvis man sammenligner med Nordea, der under en tidligere finanskrise også var i livstruende krise, da gik den svenske stat ind og fik både aktier og indflydelse. Ikke alene har den svenske stat tjent stort på det, den statslige deltagelse i ledelsen havde en stabiliserende rolle i Nordea og var givet med til at sikre, at Nordea ikke kom ud i samme problemer som Danske Bank under seneste finanskrise.

I dag tjener Danske Bank milliarder, der betales af de kunder, der som borgere var med til at redde banken. Det sker ikke mindst i form af stigende gebyrer. Skatteyderne kommer altså til at betale for at have reddet banken.

I dag tjener Danske Bank milliarder, der betales af de kunder, der som borgere var med til at redde banken. Det sker ikke mindst i form af stigende gebyrer. Skatteyderne kommer altså til at betale for at have reddet banken.

Det forlyder, at banken igen er på vej til at ekspandere, denne gang ved opkøb af store svenske banker. Hvis det sker, understreger det problemet med at have en så stor bank i Danmark. Som Nationalbanken har gjort opmærksom på: Deutsche Bank er stor i Tyskland, men Danske Bank er i sammenligning tre gange så stor.

Danske Bank er en såkaldt SIFI-bank, en bank, der er så stor, at den ikke kan falde på grund af konsekvenserne for samfundet. Den kan således forvente statsstøtte, hvis den igen skulle komme i problemer som sidst i 2008-2009. Denne status som SIFI-bank betyder i øvrigt, at banken kan låne penge til en lav rente, fordi den er garanteret af staten. Der er igen tale om en statsstøtte og en fordel, der kan udmøntes i udbytter til de private aktionærer.

Vi har ikke brug for en stor bank, der bliver større, tværtimod. Det vil være bedst for samfundet, hvis den blev mindre, så en krise ikke vil have så store konsekvenser for resten af samfundet.

Kritiske aktionærer foreslår på  dagens Generalforsamling i Danske Bank:

–  Stop for Danske Banks gebyrskrue, der koster dem, der reddede banken, store milliardbeløb. Det vil i første omgang være til gavn for Danske Banks kunder, men med sikkerhed brede sig til de øvrige pengeinstitutter

– Stop for nye eventyr i form af opkøb af banker i udlandet eller i Danmark – eller indskud som dem i Lehman Brothers, der var ved at koste Danske Bank livet. Det er vigtigt at undgå en udvikling, der ved en ny krise kan bringe banken og dermed det danske samfund i endnu større problemer end i 2008-2009 på grund af bankens størrelse

– Opdeling af banken ved at udskille Realkredit Danmark. Det vil slanke banken og gøre realkreditten og dermed finansieringen af fast ejendom mere sikker, når den ikke er knyttet til en bank. Det har altid været realkredittens styrke, at den kun fokuserede på lån i fast ejendom. En opdeling vil betyde, at realkreditten ikke skal betale store overskud til bankens aktionærer og kun sørge for at boligejerne får billige og sikre lån. Det vil også øge stabiliteten på det danske finansmarked.

Se også: Pressemeddelelse (indeholder også analysen der danner baggrund for denne artikel)

Pressemeddelelse: Stop for gebyrstigninger og milliarder til aktionærerne

17. Marts, 2016. Pressemeddelelse fra Kritiske Aktionærer                                                       :

Stop for gebyrstigninger og milliarder til aktionærerne

Kritiske Aktionærer deltager i dag i Danske Banks generalforsamling og vil her fremlægge tal, der viser at bankens aktionærer har tjent 145 milliarder kr. siden banken i 2009 var tæt på konkurs og blev reddet af hjælp fra staten.

– Den totale fallit blev kun undgået fordi staten stillede ufattelige garantier for lån og et direkte kapitalindskud på 24 milliarder kr. til rådighed. Bare for at illustrere omfanget af hjælpen var de 24 milliarder kr. fra staten mere end bankens samlede værdi på børsen, da kursen var lavest.

– Staten tog en stor risiko med garantierne og kapitalindskuddet og burde derfor have andel i den efterfølgende gevinst. Det var der også bred politisk enighed om – til sidste sekund, hvor Danske Bank og Danske Banks hovedaktionær, A.P.Møller Mærsk fik den del af Bankpakke 2 taget ud af den politiske aftale. Havde den daværende regering og flertallet i Folketinget holdt fast, havde staten fået en betydelig andel af den værdistigning, der siden er sket. Men nu har aktionærerne tjent 145 milliarder kr.

– Den store gevinst til aktionærerne er ikke kun sket via statens hjælp men efterfølgende ved at skatteyderne, som kunder i banken, har betalt stigende gebyrer.

– Det er helt urimeligt, at skatteyderne på den måde først er snydt for en andel af gevinsten ved bankredningen og nu betaler store gebyrer, der udbetales til aktionærerne i form af store udbytter.

– Kritiske Aktionærer foreslår, at milliardgevinsten betales tilbage til skatteyderne ved at sænke gebyrer og bidrag.

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer.

TEL: 61 62 39 42/33 37 50 06.

Vedlagt: Notat om beregningerne og analysen fra Experian (der også omfatter Nordea og Jyske Bank).

Generalforsamling i Kritiske Aktionærer, 12 Feb. 2016

Der indkaldes hermed til generalforsamling: Fredag den 12. februar 2016 kl. 16.00 på Christiansborg i Enhedslistens gruppelokale Provianthuset 3. sal.

Indgang i Provianthuset ved Rigsarkivet skråt over for Christiansborgs Store Trappe. Er der vagt så spørg efter Frank Aaen. Hvis der er lukket, så ring på 61 62 39 42. Ellers er der mulighed via besøgsindgangen ved Store Trappe.

Tilmelding må gerne gives til Frank.Aaen@ft.dk.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning
  3. Regnskab
  4. Forslag til aktiviteter, se bilag med tidspunkter for generalforsamlinger til inspiration.
  5. Valg til bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Evt.

Alle, der har betalt kontingent for 2015/16, har stemmeret. Kontingentet er årligt 50 kr. for enkeltmedlemmer (100 kr. for kollektive medlemmer) kan indbetales på konto 8401 10 57 845 i Andelskassen Merkur. Der kan også betales på selve generalforsamlingen.

Danmarks største miljøskandale: ATP forhindrer Høfde 42 oprydning på Cheminova generalforsamling

Generalforsamlingen i Auriga der indtil for nylig ejede Cheminova er overstået. Mere end 8mia kroner deles ud til aktionærerne.

På generalforsamlingen i efteråret 2014 startede vi debatten om det moralske ansvar ifht. Cheminovas forureninger på bl.a. Høfde 42. Vi er glade for at forskningsfonden her skiftede kurs, og i dag stiller et forslag om en fond til oprydning. Vi vil gerne rose fonden for dens indsats – og forslaget, som minder om vores eget, støtter vi naturligvis op om.

Mart in Hartvi g, Bestyrelsesmedlem i Kritiske Aktionærer

For en gangs skyld kunne vi starte med at uddele ros, da hovedaktionæren Aarhus Universitets Forskningsfond (AaUF), ligesom os, stillede forslag til oprydningen efter en af Danmarkshistoriens værste miljøskandaler på Høfde 42.

Ganske overraskende anbefalede Aurigas bestyrelse dog et nej til forslaget. Bizart at bestyrelsen går imod hovedaktionæren i et selskab – og ikke bare imod, men aktivt imod, da bestyrelsen havde samlet fuldmagter ind imod AaUFs forslag.

Det er helt uhørt at en bestyrelse handler aktivt imod en hovedaktionær!

Frank Aaen, Formand for Kritiske Aktionærer

Kritiske Aktionærer støttede forslaget til en fond der kan foretage oprensning. Forslaget vandt 92,5% af stemmerne. I kapitalandele svarede dette til at 61,1% af kapitalen pegede på en fond til oprensning. Disse to flotte flertal var imidlertid ikke nok, da et dobbelt 9/10 flertal var krævet for at få afsat penge til fonden.

Vores allesammens ATP spillede desværre en meget sørgelig nøglerolle, da de stemte imod forslaget. ATP indkasserer efter dagens beslutninger i omegnen af en halv mia kroner – ATP ville have tjent blot 6-7mio mindre hvis de havde støttet forslaget. Dette svarer til blot 1 krone og 25 øre per ATP medlem. For dette beskedne beløb kunne ATP have sikret en samfinansiering med regionen på i alt en 1/4 mia kr til oprensning! Imidlertid mente ATP ikke at oprydning efter miljøskandalen hørte ind under vores allesammens pensionskasses samfundsansvar.

ATP kan lige så godt smide deres fine papirer om social ansvarlighed i papirkurven. De har jo tydeligvis ingen intentioner om at anvende deres poltikker om samfundsansvarlighed i praksis

Frank Aaen, Formand for Kritiske Aktionærer

 Hvad skal vi bruge alle ATPs policies om samfundsansvar til, hvis de ikke kan finde anvendelse ved en så unik situation som den der var tilstede i dag? ATPs beslutning om at afvise regionens fremstrakte hånd, der kunne sikre oprydning på Høfde 42, må give grund til intern debat og selvransagelse i ATPs bestyrelse, som bl.a. tæller LO-formand Harald Børsting, de to LO-formandskandidater Lizette Risgaard og Kim Simonsen, FTF’s forkvinde Bente Sorgenfrey med flere.

Link: Kritiske Aktionærers brev til ATP forud for dagens generalforsamling

 Aktionærerne besluttede i dag at udlodde mere end 8mia kroner til sig selv. Tilbage ligger 110 tons gift spredt over et areal svarende til flere fodboldbaner. Hvorfor kunne der ud af de mange milliarder ikke findes 125mio kroner til oprydningen efter fortidens synder? Aktionærerne valgte aktivt ikke at tage ansvar, og inkassere mere end 8 mia kroner. Det bliver deres eftermægle i en tid, hvor havet dag for dag bider sig tættere ind på giftdepotet. Den helt store miljøkatastrofe venter om hjørnet, hvis der ikke handles.

Vi håber at forskningsfonden AaUF fortsat vil afsøge muligheder for at få startet en oprensning på Høfde 42. De bærer som tidligere eneejer af Cheminova et helt uomgåeligt moralsk ansvar, da de er dem der gennem tiden har tjent flest penge på miljøskandalen på Høfde 42.

 

Links til et par nyere artikler om Cheminova salget:

Auriga stemmer nej til giftoprydning, Finans

Pres på ATP for at støtte rydning af giftaffald, Politiken

ATP og Cheminovas gift, Frank Aaen

Miljøminister: Cheminova har en moralsk forpligtelse til at rydde giftdepot, Politiken

Rav-Åges søn: Cheminova skal ikke bare smutte fra regningen, Politiken

Aktionærer bør rydde op efter Cheminova, Politikens Leder

chem

 

 

 

 

 

ATP spænder ben for oprydningen efter en af Danmarkshistoriens største miljøkatastrofer

Høfde 42 ved CheminovaATP vil med et ganske lille investeringstab kunne sikre oprydningen efter en af Danmarkshistoriens største miljøkatastrofer! På ATPs hjemmeside er der masser af fine ord om social ansvarlighed og aktivt ejerskab ifht deres investeringer. Indtil videre afviser ledelsen i ATP dog på uforstyåeligvis at påtage sig det ansvar de selv bryster sig af at tage for samfundet.

I Kritiske Aktionærer håber vi naturligvis at ATP kommer til fornuft og med få midler sikrer oprydningen på Høfde 42. Derfor har vi sendt nedenstående brev til ATP. Torsdag tager vi også med til generalforsamlingen for den endelige afvikling af Cheminova. Hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, er nu med på at sikre oprydning, og på forsamlingen vil vi gøre vores ypperste for at sikre det 9/10 flertal der er behov for for at sikre det danske kystmiljø.

Kære bestyrelse i ATP,

Jørgen Søndergaard, Torben Dalby Larsen, Kim Graugård, Jørn Neergaard Larsen, Anne Broeng, Anne Jæger, Martin Damm, Harald Børsting, Lizette Risgaard, Jan Walther Andersen, Kim Simonsen, Bente Sorgenfrey og Finn R. Larsen.

Jeg, formand for Kritiske Aktionærer, har forstået, at ATP planlægger ikke at stemme for forslaget fra Aarhus Universitets Forskningsfond om at der af provenuet ved salget af Cheminova på 8. 236,5 mio. kr. ydes 125 mio. kr. (1,5 % af provenuet) til rydning af forureningen fra Cheminova ved høfde 42. Et sådant beløb vil sikre, at denne forurening bliver oprenset fordi Region Midtjylland bevilger et tilsvarende beløb, der i øvrigt er langt ud over den andel som det offentlige har som direkte ansvar for denne forurening.

For ATPs vedkommende vil et sådant bidrag til oprydningen koste ca. 7 mio. kr. af et samlet provenu fra salget. ATP andel af provenuet er ca. 500 mio. kr. Et bidrag til oprydningen udgør således godt en procent af ATPs provenu fra salget. Ved at stemme nej vil ATP med stor sandsynlighed få ansvaret for at forslaget om oprydning falder.

Jeg forstår ikke, hvorfor ATP skulle sige nej? I de vedtagne retningslinjer for ”social ansvarlighed i forbindelse med investeringer og aktivt ejerskab” står klart, at der ”indgår et bredt spekter af samfundsmæssigt relevante oplysninger omkring miljø/klima, sociale forhold og god selskabsledelse”. Hvis ikke godt 1 % af et provenu på ca. 500 mio. kr., der vil udløse ca. 250 mio. kr. til løsning af et stort miljøproblem, ligger inden for denne målsætning, kan man lige så godt droppe de pæne ord. Det fremgår senere i retningslinjerne at ikke-ansvarlig optræden kan skade en virksomhed, mens god optræden virker positivt. Det må vel både gælde for investeringer og for ATP selv. Sagt på en anden måde: At bremse løsningen af et kæmpe miljøproblem vil skade ATP, mens et aktivt bidrag til at løse problemet derimod vil gavne ATP og fondens omdømme. Et udbytte på at stoppe problemet på høfde 42 for at tjene 7 mio. kr. vil det kræve mange informationsbreve at rette op på.

Bare for at gøre det klart: Forslaget om at løse miljøproblemet kræver 90 % af de tilstedeværende stemmer på generalforsamlingen. Stemmer ATP sammen med Aarhus Universitets Forskningsfond, vil det med stor sandsynlighed være det nødvendige flertal på generalforsamlingen.

For god ordens skyld skal jeg oplyse, at Kritiske Aktionærer også deltager i generalforsamlingen med et forslag, der svarer til Forskningsfondens forslag.

Mvh
Frank Aaen
Kritiske Aktionærer

Generalforsamling i Mærsk: Åbenhed om partistøtte

IMG_4798Frank Aaen deltog på Mærsks Generalforsamling for Kritiske Aktionærer. Her opfordrede han til åbenhed om partistøtte. I et demokrati skal vi vide, hvem der betaler partiernes valgkamp.

I de år, hvor der er valg til Folketinget, er partistøtten meget højere end de andre år. Op til EU-parlamentsvalget i 2014 gav selskabet 500.000 kroner fordelt på 5 partier, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Frank Aaen roste at Mærsk er gået foran, og været åbne om støtten til EU parlamentsvalget. Og opfordrede til, at løfte sløret for støtten til det kommende folketingsvalg.

– Vi ved, at Radikale Venstre alene fik 450.000 kr. fra Mærsk op til folketingsvalget i 2011, altså mere end 4 gange mere end i 2014. Vi ved ikke hvad de andre partier fik i støtte, kun at de også fik en stor partistøtte, der sandsynligvis var en del højere.

– Valget i 2015 tegner til at blive danmarkshistoriens dyreste valgkamp. Rent demokratisk bør Mærsk oplyse, hvor meget selskabet har givet, eller planlægger at give, til partierne op til det kommende valg.

Sagde Frank Aaen.

Bestyrelsesformanden afviste at fremlægge partistøtte til folketingsvalgkampen.

Generalforsamling 2015 i Kritiske Aktionærer

Kære medlem af Kritiske Aktionærer

Du indkaldes hermed til generalforsamling:

Tirsdag den 17. marts 2015 kl. 17.00 på Christiansborg i Enhedslistens gruppelokale.

Indgang i Provianthuset ved Rigsarkivet skråt over for Christiansborgs store trappe før kl. 17 ellers via besøgsindgangen ved Store Trappe.

Tilmelding til stine.brix@ft.dk

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning
  3. Regnskab
  4. Forslag
  5. Valg til bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Evt.

Alle, der har betalt kontingent for 2015, har stemmeret.

Kontingentet på årligt 50 kr. for enkeltmedlemmer (100 kr. for kollektive medlemmer) kan indbetales på konto 8401 10 57 845 i Andelskassen Merkur. Der kan også betales på selve generalforsamlingen.

Se optagelserne fra debatmødet om statens salg af DONG til Goldman Sachs

Hvis du gik glip af mødet kan du se det her.

Torsdag den 16 januar løb vores fyraftensmøde om statens kritisable salg af DONG Energy til Goldman Sachs af stablen. Mødet var en stor succes med omkring 120 deltagere.

Udover kritikere havde Kritiske Aktionærer inviteret repræsentanter fra regeringen. Desværre ønskede hverken Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, eller Socialistisk Folkeparti at stille op og forklare hvorfor salg af vigtig dansk infrastruktur til en grådig investeringsbank er en god ide.

Information bragte dagen efter en reportage fra mødet, som kan læses her.

Vis din utilfredshed med salget af DONG Energy

Du kan ytre din utilfredshed med salget af DONG Energy ved at skrive til de poltikere du har valgt til Folketinget. Deres adresser kan du finde på Folketingets hjemmeside.

Yderligere findes der en privat organiseret indsamling af underskrifter imod salget her.

Se optagelser

Vi takker Georg Fröhlich for at optage og uploade hele debatmødet. Optagelserne er delt op i tre dele:

1. Velkommen og introduktion

 

2. Oplæg

  • Jørn Astrup Hansen, tidl. bankdirektør i Midtbank og formand for Det Økonomiske Råd på Færøerne. Jørn fortæller hvordan de danske elkunder, som har finansieret produktions- og distributions anlæg, endnu en gang bliver frarøvet adskillige milliarder kroner.
  • Kristian Weise, Direktør i tænketanken CEVEA. Kristian beretter hvem køberen, Goldman Sachs, er. Hvordan opererer de? Hvad var deres rolle i finanskrisen?
  • Frank Aaen, Finansordfører for Enhedslisten. Frank fortæller hvordan den demokratiske proces er kortsluttet, så Folketinget ikke kan stille ændringsforslag til finansminister Bjarne Corydon’s (S) aktstykke. Han gisner også om hvorfor hverken partierne bag regeringen, eller oppositionen ønsker at forsvare salget til Goldman Sachs.

 

 

3. Den efterfølgende debat mellem oplægsholdere og deltagerne

 

Yderligere findes de tre oplæg separat på Youtube takket være optagelser af freelance journalist Mads Tobias Olsen:

  • Oplægget af Jørn Astrup Hansen

  • Oplægget af Kristian Weise

  • Oplægget af Frank Aaen

 

Yderligere læsning

Der har i tiden før og efter mødet været en del artikler om salget af Goldman Sachs. Her findes links til et lille udsnit:

Dansk pensionsselskab konkurrerede med Goldman Sachs om DONG-medejerskab

Finansministeriet havde et dansk alternativ til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs som ny medejer i DONG. PensionDanmark afgav et bud – og til en højere pris end amerikanerne, siger kilder tæt på forhandlingerne

Nyrup om Dong-salg: »Det gør næsten fysisk ondt på mig at se, hvad der foregår«

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) opfordrer Folketinget til at udsætte salg af Dongaktier og lade være at »forære samfundsværdier væk«.

Hvorfor tror Corydon ikke på den forretning, som Goldman Sachs tror på?

Det betyder ifølge Wolfgang Mostert, at det i forbindelse med en børsnotering formentlig vil være blevet en »forrygende god forretning« at købe DONG-aktier til den lave værdiansættelse og sælge dem i forbindelse med børsnoteringen i 2018. Det kan Goldman Sachs se, og derfor er man villig til at rejse de nødvendige penge via bl.a. låntagning til nu at købe sig ind i DONG.

»Fordi Goldman Sachs er et kapitalstærkt, verdensomspændende firma har de mulighed for at opnå lån til meget lave renter. Men den danske stat kan formentlig opnå lån til endnu lavere rente. På det internationale marked kan man låne penge i form af f.eks. femårige statsobligationer til én procent i rente. Hvorfor gør staten ikke det? Hvis man via en sådan låntagning smider de nødvendige milliarder ind, og så sælger ud af aktiebeholdningen ved en børsnotering, så har man givetvis gjort en forrygende forretning.«

DONG – en filial af Government Sachs

Staten er i færd med at give Goldman Sachs en overnormal ind­fly­delse som med­ejer af DONG. Har finansministeren for­sømt en due diligence af Goldman Sachs? Eller er sagen af­gjort efter devisen Money talks?

DONG-debat skæmmes af ideologiske misforståelser

Da værdien af de sparede rentebetalinger er mindre end værdien af de tabte aktieindtægter, formindsker staten sin nettoformue ved transaktionen. Ud fra en økonomisk vurdering ville det være mere rationelt for staten selv at skyde de fornødne 9-11 milliarder kroner ind som aktiekapital i DONG og siden sælge andelen. Det er netop den investeringsstrategi, Goldman Sachs følger. Det uforståelige er, at de politiske ordførere og Finansministeriet ikke ser det rationelle i Goldman Sachs investering.

Eksperter: Skuffeselskaber skal minimere DONG-investorers skat

Det er Goldman Sachs-selskabet New Energy Investments i Luxembourg, der vil skyde penge i DONG Energy mod at få en ejerandel i selskabet. New Energy Investments er ejet af to andre selskaber i Luxembourg, New Energy I og New Energy II, der igen er ejet af fem skuffeselskaber på henholdsvis Cayman Island og i den amerikanske stat Delaware. Det kaldes skuffeselskaber, fordi de ikke har andre aktiviteter end ejerskab af andre selskaber.

»Det hele går ud på at undgå at betale skat af det udbytte, der udloddes fra Danmark,« siger Christen Amby.

Goldman Sachs er historien om grådighed og finanskriser

Nævn Goldman Sachs for amerikanerne – og de bliver rasende.

Det er ikke en populær gruppe med et godt omdømme, der nu har tænkt sig at opkøbe 26 procent i det danske olieselskab DONG. Goldman Sachs er stadig på top 10- listen over banker og investeringsselskaber, som amerikanerne ser med overordentlig skepsis på.

Hvem vinder når DONG sælges til amerikansk finansgrib?

Informations temaside, hvor de samler alle artikler de har bragt om salget af Goldman Sachs.

 

 

Fyraftensmøde om salget af DONG Energy

UPDATE: Gik du klip af dette møde? Du kan se videooptagelser af mødet her.

Kritiske Aktionærer inviterer til fyraftensmøde om salget af Dong Energy.

Den danske stat er i færd med at sælge ud af energiselskabet DONG Energy og salget sker ikke til hvem som helst. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs står til at erhverve sig 19 procent, og det på aldeles fordelagtige præmisser; bl.a. en form for vetoret og en lukrativ tilbagekøbsaftale.

Salget er en delvis privatisering af vital infrastruktur, men er sket uden nogen form for nævneværdig politisk eller offentlig diskussion.

Det skal der laves om på, for aftalen er ikke i hus endnu. Kritiske Aktionærer inviterer dig derfor til fyraftensmøde om salget torsdag d. 16. januar kl. 19.00.

Vi har inviteret en række spændende oplægsholdere, som både kan give klarhed over aftalens præcise indhold og den politiske proces op til, samt udfolde de mulige konsekvenser af et salg og de politiske perspektiver.

* Jørn Astrup Hansen, tidl. bankdirektør i Midtbank og formand for Det Økonomiske Råd på Færøerne.

* Kristian Weise, Direktør i tænketanken CEVEA

* Frank Aaen, Finansordfører for Enhedslisten

Vi håber på at se mange til en spændende og vigtig debat.

Praktisk: Tilmelding er ikke nødvendig, arrangementet foregår i kælderen og er gratis. Der vil være mulighed for at købe øl og sodavand og Metal giver en kop kaffe.

Tid og sted:
Torsdag 16 januar: kl 19-21
Nyropsgade 25, 1780 København