Category Archives: Blog

ATP spænder ben for oprydningen efter en af Danmarkshistoriens største miljøkatastrofer

Høfde 42 ved CheminovaATP vil med et ganske lille investeringstab kunne sikre oprydningen efter en af Danmarkshistoriens største miljøkatastrofer! På ATPs hjemmeside er der masser af fine ord om social ansvarlighed og aktivt ejerskab ifht deres investeringer. Indtil videre afviser ledelsen i ATP dog på uforstyåeligvis at påtage sig det ansvar de selv bryster sig af at tage for samfundet.

I Kritiske Aktionærer håber vi naturligvis at ATP kommer til fornuft og med få midler sikrer oprydningen på Høfde 42. Derfor har vi sendt nedenstående brev til ATP. Torsdag tager vi også med til generalforsamlingen for den endelige afvikling af Cheminova. Hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, er nu med på at sikre oprydning, og på forsamlingen vil vi gøre vores ypperste for at sikre det 9/10 flertal der er behov for for at sikre det danske kystmiljø.

Kære bestyrelse i ATP,

Jørgen Søndergaard, Torben Dalby Larsen, Kim Graugård, Jørn Neergaard Larsen, Anne Broeng, Anne Jæger, Martin Damm, Harald Børsting, Lizette Risgaard, Jan Walther Andersen, Kim Simonsen, Bente Sorgenfrey og Finn R. Larsen.

Jeg, formand for Kritiske Aktionærer, har forstået, at ATP planlægger ikke at stemme for forslaget fra Aarhus Universitets Forskningsfond om at der af provenuet ved salget af Cheminova på 8. 236,5 mio. kr. ydes 125 mio. kr. (1,5 % af provenuet) til rydning af forureningen fra Cheminova ved høfde 42. Et sådant beløb vil sikre, at denne forurening bliver oprenset fordi Region Midtjylland bevilger et tilsvarende beløb, der i øvrigt er langt ud over den andel som det offentlige har som direkte ansvar for denne forurening.

For ATPs vedkommende vil et sådant bidrag til oprydningen koste ca. 7 mio. kr. af et samlet provenu fra salget. ATP andel af provenuet er ca. 500 mio. kr. Et bidrag til oprydningen udgør således godt en procent af ATPs provenu fra salget. Ved at stemme nej vil ATP med stor sandsynlighed få ansvaret for at forslaget om oprydning falder.

Jeg forstår ikke, hvorfor ATP skulle sige nej? I de vedtagne retningslinjer for ”social ansvarlighed i forbindelse med investeringer og aktivt ejerskab” står klart, at der ”indgår et bredt spekter af samfundsmæssigt relevante oplysninger omkring miljø/klima, sociale forhold og god selskabsledelse”. Hvis ikke godt 1 % af et provenu på ca. 500 mio. kr., der vil udløse ca. 250 mio. kr. til løsning af et stort miljøproblem, ligger inden for denne målsætning, kan man lige så godt droppe de pæne ord. Det fremgår senere i retningslinjerne at ikke-ansvarlig optræden kan skade en virksomhed, mens god optræden virker positivt. Det må vel både gælde for investeringer og for ATP selv. Sagt på en anden måde: At bremse løsningen af et kæmpe miljøproblem vil skade ATP, mens et aktivt bidrag til at løse problemet derimod vil gavne ATP og fondens omdømme. Et udbytte på at stoppe problemet på høfde 42 for at tjene 7 mio. kr. vil det kræve mange informationsbreve at rette op på.

Bare for at gøre det klart: Forslaget om at løse miljøproblemet kræver 90 % af de tilstedeværende stemmer på generalforsamlingen. Stemmer ATP sammen med Aarhus Universitets Forskningsfond, vil det med stor sandsynlighed være det nødvendige flertal på generalforsamlingen.

For god ordens skyld skal jeg oplyse, at Kritiske Aktionærer også deltager i generalforsamlingen med et forslag, der svarer til Forskningsfondens forslag.

Mvh
Frank Aaen
Kritiske Aktionærer

Generalforsamling i Mærsk: Åbenhed om partistøtte

IMG_4798Frank Aaen deltog på Mærsks Generalforsamling for Kritiske Aktionærer. Her opfordrede han til åbenhed om partistøtte. I et demokrati skal vi vide, hvem der betaler partiernes valgkamp.

I de år, hvor der er valg til Folketinget, er partistøtten meget højere end de andre år. Op til EU-parlamentsvalget i 2014 gav selskabet 500.000 kroner fordelt på 5 partier, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Frank Aaen roste at Mærsk er gået foran, og været åbne om støtten til EU parlamentsvalget. Og opfordrede til, at løfte sløret for støtten til det kommende folketingsvalg.

– Vi ved, at Radikale Venstre alene fik 450.000 kr. fra Mærsk op til folketingsvalget i 2011, altså mere end 4 gange mere end i 2014. Vi ved ikke hvad de andre partier fik i støtte, kun at de også fik en stor partistøtte, der sandsynligvis var en del højere.

– Valget i 2015 tegner til at blive danmarkshistoriens dyreste valgkamp. Rent demokratisk bør Mærsk oplyse, hvor meget selskabet har givet, eller planlægger at give, til partierne op til det kommende valg.

Sagde Frank Aaen.

Bestyrelsesformanden afviste at fremlægge partistøtte til folketingsvalgkampen.

Generalforsamling 2015 i Kritiske Aktionærer

Kære medlem af Kritiske Aktionærer

Du indkaldes hermed til generalforsamling:

Tirsdag den 17. marts 2015 kl. 17.00 på Christiansborg i Enhedslistens gruppelokale.

Indgang i Provianthuset ved Rigsarkivet skråt over for Christiansborgs store trappe før kl. 17 ellers via besøgsindgangen ved Store Trappe.

Tilmelding til stine.brix@ft.dk

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning
  3. Regnskab
  4. Forslag
  5. Valg til bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Evt.

Alle, der har betalt kontingent for 2015, har stemmeret.

Kontingentet på årligt 50 kr. for enkeltmedlemmer (100 kr. for kollektive medlemmer) kan indbetales på konto 8401 10 57 845 i Andelskassen Merkur. Der kan også betales på selve generalforsamlingen.

Se optagelserne fra debatmødet om statens salg af DONG til Goldman Sachs

Hvis du gik glip af mødet kan du se det her.

Torsdag den 16 januar løb vores fyraftensmøde om statens kritisable salg af DONG Energy til Goldman Sachs af stablen. Mødet var en stor succes med omkring 120 deltagere.

Udover kritikere havde Kritiske Aktionærer inviteret repræsentanter fra regeringen. Desværre ønskede hverken Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, eller Socialistisk Folkeparti at stille op og forklare hvorfor salg af vigtig dansk infrastruktur til en grådig investeringsbank er en god ide.

Information bragte dagen efter en reportage fra mødet, som kan læses her.

Vis din utilfredshed med salget af DONG Energy

Du kan ytre din utilfredshed med salget af DONG Energy ved at skrive til de poltikere du har valgt til Folketinget. Deres adresser kan du finde på Folketingets hjemmeside.

Yderligere findes der en privat organiseret indsamling af underskrifter imod salget her.

Se optagelser

Vi takker Georg Fröhlich for at optage og uploade hele debatmødet. Optagelserne er delt op i tre dele:

1. Velkommen og introduktion

 

2. Oplæg

  • Jørn Astrup Hansen, tidl. bankdirektør i Midtbank og formand for Det Økonomiske Råd på Færøerne. Jørn fortæller hvordan de danske elkunder, som har finansieret produktions- og distributions anlæg, endnu en gang bliver frarøvet adskillige milliarder kroner.
  • Kristian Weise, Direktør i tænketanken CEVEA. Kristian beretter hvem køberen, Goldman Sachs, er. Hvordan opererer de? Hvad var deres rolle i finanskrisen?
  • Frank Aaen, Finansordfører for Enhedslisten. Frank fortæller hvordan den demokratiske proces er kortsluttet, så Folketinget ikke kan stille ændringsforslag til finansminister Bjarne Corydon’s (S) aktstykke. Han gisner også om hvorfor hverken partierne bag regeringen, eller oppositionen ønsker at forsvare salget til Goldman Sachs.

 

 

3. Den efterfølgende debat mellem oplægsholdere og deltagerne

 

Yderligere findes de tre oplæg separat på Youtube takket være optagelser af freelance journalist Mads Tobias Olsen:

  • Oplægget af Jørn Astrup Hansen

  • Oplægget af Kristian Weise

  • Oplægget af Frank Aaen

 

Yderligere læsning

Der har i tiden før og efter mødet været en del artikler om salget af Goldman Sachs. Her findes links til et lille udsnit:

Dansk pensionsselskab konkurrerede med Goldman Sachs om DONG-medejerskab

Finansministeriet havde et dansk alternativ til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs som ny medejer i DONG. PensionDanmark afgav et bud – og til en højere pris end amerikanerne, siger kilder tæt på forhandlingerne

Nyrup om Dong-salg: »Det gør næsten fysisk ondt på mig at se, hvad der foregår«

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) opfordrer Folketinget til at udsætte salg af Dongaktier og lade være at »forære samfundsværdier væk«.

Hvorfor tror Corydon ikke på den forretning, som Goldman Sachs tror på?

Det betyder ifølge Wolfgang Mostert, at det i forbindelse med en børsnotering formentlig vil være blevet en »forrygende god forretning« at købe DONG-aktier til den lave værdiansættelse og sælge dem i forbindelse med børsnoteringen i 2018. Det kan Goldman Sachs se, og derfor er man villig til at rejse de nødvendige penge via bl.a. låntagning til nu at købe sig ind i DONG.

»Fordi Goldman Sachs er et kapitalstærkt, verdensomspændende firma har de mulighed for at opnå lån til meget lave renter. Men den danske stat kan formentlig opnå lån til endnu lavere rente. På det internationale marked kan man låne penge i form af f.eks. femårige statsobligationer til én procent i rente. Hvorfor gør staten ikke det? Hvis man via en sådan låntagning smider de nødvendige milliarder ind, og så sælger ud af aktiebeholdningen ved en børsnotering, så har man givetvis gjort en forrygende forretning.«

DONG – en filial af Government Sachs

Staten er i færd med at give Goldman Sachs en overnormal ind­fly­delse som med­ejer af DONG. Har finansministeren for­sømt en due diligence af Goldman Sachs? Eller er sagen af­gjort efter devisen Money talks?

DONG-debat skæmmes af ideologiske misforståelser

Da værdien af de sparede rentebetalinger er mindre end værdien af de tabte aktieindtægter, formindsker staten sin nettoformue ved transaktionen. Ud fra en økonomisk vurdering ville det være mere rationelt for staten selv at skyde de fornødne 9-11 milliarder kroner ind som aktiekapital i DONG og siden sælge andelen. Det er netop den investeringsstrategi, Goldman Sachs følger. Det uforståelige er, at de politiske ordførere og Finansministeriet ikke ser det rationelle i Goldman Sachs investering.

Eksperter: Skuffeselskaber skal minimere DONG-investorers skat

Det er Goldman Sachs-selskabet New Energy Investments i Luxembourg, der vil skyde penge i DONG Energy mod at få en ejerandel i selskabet. New Energy Investments er ejet af to andre selskaber i Luxembourg, New Energy I og New Energy II, der igen er ejet af fem skuffeselskaber på henholdsvis Cayman Island og i den amerikanske stat Delaware. Det kaldes skuffeselskaber, fordi de ikke har andre aktiviteter end ejerskab af andre selskaber.

»Det hele går ud på at undgå at betale skat af det udbytte, der udloddes fra Danmark,« siger Christen Amby.

Goldman Sachs er historien om grådighed og finanskriser

Nævn Goldman Sachs for amerikanerne – og de bliver rasende.

Det er ikke en populær gruppe med et godt omdømme, der nu har tænkt sig at opkøbe 26 procent i det danske olieselskab DONG. Goldman Sachs er stadig på top 10- listen over banker og investeringsselskaber, som amerikanerne ser med overordentlig skepsis på.

Hvem vinder når DONG sælges til amerikansk finansgrib?

Informations temaside, hvor de samler alle artikler de har bragt om salget af Goldman Sachs.

 

 

Fyraftensmøde om salget af DONG Energy

UPDATE: Gik du klip af dette møde? Du kan se videooptagelser af mødet her.

Kritiske Aktionærer inviterer til fyraftensmøde om salget af Dong Energy.

Den danske stat er i færd med at sælge ud af energiselskabet DONG Energy og salget sker ikke til hvem som helst. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs står til at erhverve sig 19 procent, og det på aldeles fordelagtige præmisser; bl.a. en form for vetoret og en lukrativ tilbagekøbsaftale.

Salget er en delvis privatisering af vital infrastruktur, men er sket uden nogen form for nævneværdig politisk eller offentlig diskussion.

Det skal der laves om på, for aftalen er ikke i hus endnu. Kritiske Aktionærer inviterer dig derfor til fyraftensmøde om salget torsdag d. 16. januar kl. 19.00.

Vi har inviteret en række spændende oplægsholdere, som både kan give klarhed over aftalens præcise indhold og den politiske proces op til, samt udfolde de mulige konsekvenser af et salg og de politiske perspektiver.

* Jørn Astrup Hansen, tidl. bankdirektør i Midtbank og formand for Det Økonomiske Råd på Færøerne.

* Kristian Weise, Direktør i tænketanken CEVEA

* Frank Aaen, Finansordfører for Enhedslisten

Vi håber på at se mange til en spændende og vigtig debat.

Praktisk: Tilmelding er ikke nødvendig, arrangementet foregår i kælderen og er gratis. Der vil være mulighed for at købe øl og sodavand og Metal giver en kop kaffe.

Tid og sted:
Torsdag 16 januar: kl 19-21
Nyropsgade 25, 1780 København

Indkaldelse til generalforsamling i Kritiske Aktionærer 2014

Kære medlem af Kritiske Aktionærer

Du indkaldes hermes til generalforsamling

Onsdag den 29. januar 2014 kl. 17.00 på Christiansborg. Lokale ProD (indgang i Provianthuset, ved Rigsarkivet, skråt over for Christiansborgs store trappe før 17 – ellers via Store Trappe. Spørg efter Stine Brix eller Frank Aaen ved indgangen.).

Indgang i Provianthuset ved Rigsarkivet skråt over for Christiansborgs store trappe før kl. 17 ellers via besøgsindgangen ved Store Trappe.

Tilmelding til stine.brix@ft.dk

Dagsorden:

1.       Valg af dirigent

2.       Beretning

3.       Regnskab

4.       Forslag

5.       Valg til bestyrelse

6.       Valg af revisor

7.       Evt.

Alle, der har betalt kontingent for 2014, har stemmeret.

Kontingentet på årligt 50 kr. for enkeltmedlemmer (100 kr. for kollektive medlemmer) kan indbetales på konto 8401 10 57 845 i Andelskassen Merkur. Der kan også betales på selve generalforsamlingen.

Kritiske Aktionærer stiller Mærsk til regnskab

I Danmark betyder lukningen af Lindøværftet tabte arbejdspladser. I Mellemamerika, bliver Mærsk chauffører udsat for ydmygende løgnedetektor-test. Som repræsentant for Kritiske Aktionærer tog Frank Aaen begge emner op på Mærsk generalforsamling i dag.

Nedlæggelse af arbejdspladser

Kritiske aktionærer tog fat i at Mærsk har nedlagt eller flyttet stort set alle arbejdspladser ud af landet, senest med lukningen af Lindø skibsværft.

– Og skammeligt nok er lukningen af Lindø sket samtidig med at staten giver Mærsk eksportkredit for 2,6 mia. kr. til bygning af skibe i Sydkorea

På generalforsamlingen talte også en fyret medarbejder fra Lindø. Han og andre ansatte måtte høre om deres fyring i DR, og fik først et brev dagen efter.

Krænkelser af Chauffører

Bestyrelsen anerkendte at det havde foregået brug af ulovlige løgnedetektor test hos deres underleverandører. Chauffører bliver spurgt om de har stjålet, om de er homoseksuelle og om de er med i en fagforening. Bestyrelsen beklagede, og sagde at det selvfølgelig ikke er i orden. Men Frank fik ikke svar på sit forslag om at gå væk fra at bruge de private sikkerhedsfirmaer der har stået for overgrebene.

Aktionærer skal kræve socialt ansvar

– Var det ikke på tide at aktionærerne slår i bordet over for den daglige ledelse og kræver, at den ikke bare prøver at score høje profitter, men at den optræder social ansvarligt både i Danmark og i udlandet, både med arbejdspladser og arbejdsforhold, var Frank Aaens opfordring til de ca. 2000 aktionærer på Generalforsamlingen.

Læs mere på information.dk

Stram op på bæredygtigheden Nordea

På Nordeas Generalforsamling d. 25. marts blev ledelsen mødt af kritik fra foreningen Kritiske Aktionærer v. Frank Aaen (MF) og miljøorganisationen Nepenthes. Nordea overvejer at investere i en ny stor cellulosefabrik, der vil ødelægge og forurene store områder naturskov i Tasmaninen. Siden da har flere tusind kunder kontaktet Nordea og krævet, at deres opsparinger ikke skal gå til investeringer i naturødelæggelser.
Læs mere: http://www.nepenthesprojekter.dk/index.php?id=1829