All posts by Webeditor

Stop salget af TDC-aktier til kapitalfond

Fredag den 16. marts 2018 deltog Kritiske Aktionærer ved Frank Aaen og Jonas Kylov Gielfeldt i TDCs generalforsamling. Frank holdt et indlæg med skarp kritik af at bestyrelsen anbefaler salg af aktier til et konsortium, der omfatter et selskab, der bruger skattely. Macquarie, der efter planen skal have 50 % af aktierne, har tidligere  trukket 12 milliarder kr. ud af lufthavnen i Kastrup uden at betale skat. Og TDC har jo før været hærget af kapitalfonde, der har trukket måske 50 milliarder kr. ud – uden at betale skat. Det er en hån at TDC nu igen skal i hænderne på en kapitalfond. Det er skammeligt, at det er 3 pensionskasser, ATP, PFA og PKA (der skal have de andre 50%) samarbejder med en skattesky kapitalfond. Vi prøvede at få pensionsselskaberne til at deltage i debatten, men det havde de ikke lyst til.

Nedenfor er vores indlæg.

TDC-generalforsamling, 16/3 2018

Jeg har et par spørgsmål, først til bestyrelsen.

Hvordan kan bestyrelsen anbefale salg til et konsortium, der omfatter et selskab som Macquarie, der er baseret i et skattely?

Jeg spørger ikke mindst fordi dette selskab i den grad har dårlige erfaringer med kapitalfonde, der har suget penge ud af koncernen i form af udbytter og rentebetalinger til selskaber i skattely. 50 mia. kr. er fra TDC til skattely er det opgjort til. Og bestyrelsen er vel klar over, at der i dag kører store sager mellem det danske skattevæsen og de kapitalfonde, der gennem tider har ejet TDC.

Lige som der i dag i forbindelse med lufthavnen i København kører en skattesag mellem bl.a. Macquarie og skat, en sag, der omfatter et beløb på over 700 millioner kr. Det er beregnet, at Macquarie har tjent 12 milliarder kr. på at eje en andel af lufthavnen

Og man ved vel, at Macquarie har nul ansatte i Danmark og holder til i en bygning tæt herved – Harbour House, Sundkrogsgade 21 – generalforsamlingen holdes i samme gade, nummer 5. I nr. 21 er det registreret at 576 firmaer holder til! Der er vist ikke meget aktivitet i de selskaber.

Hvordan kan bestyrelsen finde på at anbefale aktionærerne at sælge til endnu en kapitalfond?

Og i den forbindelse vil jeg spørge Macquaries repræsentanter, der vel er her som både byder og nuværende aktionær, om de kan bekræfte at selskabet aldrig har betalt skat i Danmark? Jeg har i hvert fald spurgt selskabet, der i en mail bekræfter, at de ikke har betalt skat i Danmark.

Og så har jeg spørgsmål til de tre pensionsselskaber, der sammen med Macquarie byder på TDC. Jeg går ud fra at ATP, PFA og PKA er til stede som nuværende aktionærer og tilbudsgivere.

Hvordan kan danske pensionsselskaber gå i samarbejde med en kapitalfond, der i den grad er kendt for brug af skattely og manglende lyst til at betale skat? Og som på forhånd har sagt, at de vil have et afkast der er tocifret – betalt af kunderne og sendt ud af landet. Macquaries afkastkrav er på mere end 2 milliarder kr. om året – og må man gå ud fra – som de skattefrit kan sende ud af landet.

Jeg kender jeres standardsvar, at I går ud fra, at det er lovligt. Det må man jo spørge om i relation til de mange retssager, der kører, bl.a. mod Macquarie, men under alle omstændigheder er der forskel på danske pensionskasser, det betaler skat og hvor overskuddet efter skat går til danske pensionister – og så en kapitalfond, der er kendt for ikke at betale skat og hvor overskuddet i hvert fald ikke tilfalder danske pensionister.

Hvad er grunden til det. Det er jo rent DONG og Goldman Sachs, det der foregår her. Og lige som med GS, der ikke havde særlig forstand på Dongs vindenergi, har Macquarie ikke forstand på teleselskaber ud over at de er medejer af nogle masteselskabet rundt omkring.

Min opfordring til pensionskasserne er helt klar og enkel: drop det projekt med Macquarie, gå selv ind med den fulde kapital, evt. i samarbejde med andre pensionskasser. Jeg forventer en kommentar. Og min opfordring til øvrige aktionærer: Sælg ikke til et konsortium omfattende et selskab, der bor i et skattely.

 

 

Danske Banks Estiske hvidvaskskandale

Lisbeth Bech Poulsen og Frank Aaen deltog som Kritiske Aktionærer i Danske Banks generalforsamling i torsdags.

Lisbeth tog fat i den skandale om hvidvask som Danske Bank er involveret og rejste bl.a. disse krav og spørgsmål: Samarbejder man med Finanstilsynet og lægger alt frem? Vil det få konsekvenser for de ansvarlige i banken? Hvad skal der ske med alle de penge der er tjent på disse transaktioner? Og vil man betale erstatning til de stater, der blev snydt?

Frank fremlagde en ny beregning, der viser, at bankens aktionærer har tjent 200 milliarder kr. i udbytter og kursstignig siden den blev reddet af staten fra at gå bankerot (i 2009). Frank foreslog at banken stopper med at sætte gebyrerne op – i stedet sætter dem ned for på den måde at betale tilbage til skatteyderne, der reddede banken.

Lisbeths indlæg er herunder og Franks her.

Danske Banks Estiske hvidvaskskandale
v/ Lisbeth Bech Poulsen

’’Rahapesu’’… Det er hvidvask på estisk. Vi bliver nødt til at tale om en af hvor tids største hvidvask-skandaler, med rødder i den danske muld.

Danske banks filial i Estland er blevet brugt til systematisk at kanalisere milliarder af kroner fra blandt andet Rusland og Kasakhstan ind i Europa via skuffeselskaber. Samme filial hjalp lyssky kunder med at skjule sig for myndighederne, såvel som med lyssky handler.

Det burde måske få vores unavngivne bank til at handle hurtigt og resolut, tænker I? Sådan gik det ikke helt. Advarselslamperne havde ellers lyst rødt flere gange:

I december 2013 sendte en ansat i banken en klar advarsel til topledelsen om massive lovbrud samt en advarsel om, at der foregik hvidvaskning. Der var sågar forbindelser til Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste, lød det.

I 2014 gav bankens revisionschef en klokkeklar vurdering af mistænkelige pengeoverførsler til topledelsen. Samme revisionschef stoppede sit samarbejde med banken en måned efter rapporten. Det var en klokkeklar advarsel til ledelsen om hvidvask, som man er forpligtet til at reagere på. Det er ikke en moralsk forpligtelse, det er loven. Der skete intet.

***

Havde man søgt, så havde man ellers fundet. Over 90 procent af den estiske filials fortjeneste kom fra de mistænkelige kunder i de år. Den estiske afdeling havde i 2012 en egenkapitalforrentning på 90 procent. For andre afdelinger var det fra det mellem et par og 20 procent. I perioder kom stort set alle pengene fra non-residens, altså de her mistænkelige kunder.

Et kæmpe rødt flag, skulle man synes.

***

Det estiske finanstilsyn var i 2014 på inspektionsbesøg i bankens afdeling og konstaterede citat ”omfattende og langvarige brud på hvidvaskreglerne…” citat slut

Det estiske finanstilsyn mistænker derfor banken vildledning, da banken ikke fortalte om russiske bagmænd, noget der er i strid med loven.

Først efter sagen blev rullet ud i Berlingske tidende i efteråret 17 satte banken interne undersøgelser i gang.

Er det ikke fint med en intern undersøgelse? For lidt og for sent, tror jeg, mange vil mene. Ligeså vil mange nok mene, at en hvidvasksag af den her kaliber – 18 milliarder, bestikkelse, skatteunddragelse, tråde til Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste – ja, det skal myndighederne selvfølgelig efterforske.

Nu er Finanstilsynet på sagen. Jeg håber, at hver en sten bliver vendt, og at vi får sikkerhed for, at banken en anden gang handler, når den får mistanke om hvidvask og anden samfundsskadelig aktivitet.

For Danske Bank har et samfundsansvar. Det siger man i skåltalerne. Men man har også en forbandet pligt til at overholde loven.

Derfor vil jeg gerne i dag spørge bestyrelsen hvad man har tænk sig at gøre:

Samarbejder man med Finanstilsynet og lægger alt frem?

Vil det få konsekvenser for de ansvarlige i banken?

Hvad skal der ske med alle de penge der er tjent på disse transaktioner?

Og vil man betale erstatning til de stater, der blev snydt?

Jeg håber vi får svar.

Tak for ordet.

 

Danske Bank må betale tilbage til samfundet

Lisbeth Bech Poulsen og Frank Aaen deltog som Kritiske Aktionærer i Danske Banks generalforsamling i torsdags.

Lisbeth tog fat i den skandale om hvidvask som Danske Bank er involveret og rejste bl.a. disse krav og spørgsmål: Samarbejder man med Finanstilsynet og lægger alt frem? Vil det få konsekvenser for de ansvarlige i banken? Hvad skal der ske med alle de penge der er tjent på disse transaktioner? Og vil man betale erstatning til de stater, der blev snydt?

Frank fremlagde en ny beregning, der viser, at bankens aktionærer har tjent 200 milliarder kr. i udbytter og kursstignig siden den blev reddet af staten fra at gå bankerot (i 2009). Frank foreslog at banken stopper med at sætte gebyrerne op – i stedet sætter dem ned for på den måde at betale tilbage til skatteyderne, der reddede banken.

Franks indlæg er herunder og Lisbeths her.

Danske Bank må betale tilbage til samfundet
v/ Frank Aaen

Finanssektoren inkl. Danske bank vælter sig i penge. Gebyrgribbene flyver højt, overskuddene vokser og udbytterne til aktionærerne sætter rekord.

Siden finanskrisen har ejerne af denne bank tjent ca. 200 milliarder kr. i form af kursstigning og udbytter.

Lad mig minde om, at denne bank i 2008-2009 var ved at gå bankerot. Den blev kun reddet af skatteyderne, staten, der sammen med vores fælles pensionskasse, ATP stillede milliarder af kr. til rådighed i form af indskud, lån og garantier. Uden dem var banken gået ned.

Er det ikke på tide at banken viser lidt samfundssind. I stedet for at hæve gebyrerne og indtjeningen, så gå den anden vej. Sænke gebyrerne og dermed presse de øvrige dele af den finansielle sektor til at stoppe gebyrfesten. Være med til at skabe lidt mere konkurrence på det finansielle marked i stedet for at hæve gebyrerne i takt med de andre. Det er jo de skatteborgere, der reddede bankerne, der nu må se takken i form af stigende gebyrer.

Alle kunder i koncernen er ramt af gebyrstigningerne, men særligt boligejerne. Realkredit Danmark overfører i år et udbytte 4,3 milliarder kr. til koncernen. I 2011 var det under en milliard, en flerdobling på få år. Boligejerne betaler en stor del af festen.

Landets største banker har scoret en stigning i gebyrindtægterne på næsten 40 og som jeg har forstået fører denne bank blandt de store. Over 61 % stigning fra 2013 til 2017, 2/3-stigning på 4 år, det er vist lidt mere end de fleste andre kan notere sig som stigning i indkomsten. Og det er meget mere end gennemsnittet i branchen, der er under 40 %. Hvordan forklarer i det? Er det ikke bare fordi I har været særligt gode til at snøre kunderne, ikke mindst boligejerne, eller hvad er forklaringen.

Jeg ved godt mange af jer, der sidder her, er glade for at få et stort udbytte. Men de fleste af jer er også borgere i dette samfund, kunder i banken og bidrager til gebyrfesten. Måske er det godt at vide, at overskuddet deles mellem 257.000 aktionærer. Næsten 40 % går til de ti største aktionærer. 56 % går til udenlandske aktionærer. En lille del er tilbage til jer, der sidder her. Det er en fælles interesse at ændre kursen i denne bank og resten af den finansielle sektor.

Og til bestyrelsen: Er det ikke på tide at banken betaler tilbage til samfundet. Og har banken med sagen om hvidvask ikke brug for at få et positivt budskab ud – vi sænker gebyrerne, vi kan godt nøjes med et mindre overskud. Vi vil gerne presse resten af finansmarkedet til at gøre det samme – ved at gå foran. Og så dropper vi i øvrigt alle de million-bonusser til direktørerne.

 

 

Indkaldelse til generalforsamling 2018

Generalforsamling 2018 finder sted tirsdag den 6. marts 2016 kl. 17.00 på Christiansborg i Enhedslistens lokaler Provianthuset 3. sal.

Indgang i Provianthuset ved Rigsarkivet skråt over for Christiansborgs Store Trappe. Er der vagt så spørg efter Frank Aaen. Hvis der er lukket, så ring på 61 62 39 42.

Ellers er der mulighed via besøgsindgangen ved Store Trappe.

Tilmelding må gerne gives til Frank.Aaen@ft.dk.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning
  3. Regnskab
  4. Forslag til aktiviteter, se bilag med tidspunkter for generalforsamlingertil inspiration (tilstede på GF).
  5. Valg til bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Evt.

Alle, der har betalt kontingent for 2017/18, har stemmeret.

Kontingentet på årligt 50 kr. for enkeltmedlemmer (100 kr. for kollektive medlemmer) kan indbetales på konto 8401 10 57 845 i Andelskassen Merkur. Der kan også betales på selve generalforsamlingen.

Stemt ned med 99,99% på Vestjysk Banks generalforsamling

Kritiske Aktionærer deltog mandag den 31. juli i Vestjysk Banks generalforsamling i Lemvig. Vores og andres kritik – se nedenfor – blev stemt ned af storaktionærerne. 99,99 % sagde ja til forslaget, der fuldfører statens salg af dens aktieandel på 82 %. Men blandt tilhørerne og i lokalsamfundet var der mere lydhørhed end blandt dem, der lige har købt banken af staten for en slik og på forhånd havde et overvældende flertal.

De nye ejere fik banken for et latterligt beløb – 1 kr. per aktie. Med salget kan staten bogføre et milliardtab. Selv Berlingske Tidende har kritiseret dette salg. Selv om de mener, privatisering er bedst, er de kritisk over for tidspunktet. Staten skulle i givet fald vente til bedre tider.

Mens regeringen taler om at flytte arbejdspladser og hjælpe den økonomiske udvikling i de  yderste områder i landet, så sælger man en bank, der kunne fremme en udvikling, og accepterer, at der lovgivningsmæssigt sættes grænser for denne banks udvikling. Til skade for den lokale udvikling

Status er:

– ud over det milliardbeløb staten har tabt, forærer men nu et skatteaktiv (et skattefradrag) til en værdi af 626 millioner kr. til de nye ejere, en skatterabat, der stort set ville forsvinde, hvis staten beholdt banken og dermed værdien af skatteaktivet.

–  EU er brugt som trussel/argument for statens salg, men hverken banken eller staten har overtrådt EU’s regler om statsstøtte. Det er en ren politisk beslutning om salg på et tidspunkt hvor banken efter krisen nu fungerer fint.

– til gengæld har EU fremsat en række krav, der vil indskrænke bankens omfang i form af færre ansatte, færre afdelinger eller andre besparelser og som sætter krav for hvor meget banken kan udvikle sin virksomhed i de kommende år.

Frank Aaen udtaler at han er sikker på, at bankens ledelse stort set er helt enig i denne kritik, men staten – læs Finansministeriet – ville af ideologiske grunde have banken solgt.

Til skade for statskassen og lokalområdet. Til glæde for de investorer, der nu kan se frem til en stor fortjeneste.

DONG siger, at de har for mange penge

DONG havde generalforsamling torsdag den 2. marts. Kritiske Aktionærer deltog  selvfølgelig og formand Frank Aaen holdt det indlæg, der kan læses herunder. I øvrigt fik Frank dagens største bifald for hans indlæg!

- DONG havde slet ikke brug for at sælge aktier, hverken til Goldman Sachs eller nogen anden. Det var et midlertidigt kapitalbehov, de havde for 3 år siden. Og det kunne være løst meget billigere end at forære Goldman Sachs en fortjeneste på 12 milliarder kr. – 150 % i rente på 3 år. DONG har i dag så mange penge, at de udbetaler et udbytte på 2,5 milliarder kr. og direktøren, der personligt tjente mere end 20 millioner kr. på aktieudstedelsen siger nu, at DONG snart har for mange penge.

Det var aldrig nødvendigt at sælge til Goldman Sachs. Det var aldrig nødvendigt at forære dem 12 milliarder af skatteydernes penge.

Frank Aaens tale på DONG-generalforsamling 2017:

Den 2. februar gennemførte DONGs ledelse en såkaldt kapitalmarkedsdag. Her udtalte direktør Henrik Poulsen som svar på et spørgsmål, at DONG snart, inden for et par år, havde mere kapital end selskabet umiddelbart havde brug for og kunne bruge. Derfor kunne det komme på tale at betale overskydende kapital tilbage til investorerne. Det kommer efter man har vedtaget at udbetale 2,5 mia. kr. i udbytte for 2016 og formentlig vil gøre nogenlunde det samme for 2017. Det vil sige, at efter man mente, at have brug for ca. 6 mia. kr. for 3 år siden, har man nu råd til at udbetale næsten det beløb tilbage i udbytter – og har udsigt til at have for stor en kapital, for mange penge i kassen – og derfor vil betale endnu større udbytter til investorerne?.

Derfor mit første spørgsmål: Er bestyrelsen enig i, at kapitalbehovet var midlertidigt – og at aktiesalget til bl.a. GS var en ekstrem dyr måde at løse dette midlertidige problem på? Og, at man nu hænger på at skulle aflevere et stort udbytte til private aktionærer år efter år. I stedet for at have fået et kortvarigt lån f.eks. fra staten, til en rente langt under det Goldman Sachs får, 150 % på 3 år, et lån, der hurtigt kunne være betalt tilbage med de overskud ledelsen mener DONG har og står til.

Vil bestyrelsen lave en evaluering af forløbet og sammenligne med alternativer – både af hensyn til historien men også for at forhindre, at man gør samme fejl ved eventuelt kommende aktiesalg og privatiseringer.

Vil bestyrelsen f.eks. sætte en uafhængig revisor til at undersøge, om aktiesalget var den klogeste måde at løse det midlertidige kapitalproblem.

Spørgsmålet om den lave prisfastsættelse vil jeg ikke gøre meget ud af i dag, selv om spørgsmålet næsten er besvaret ved at køb af aktier for 8 mia. kan føre til en værdi på 20 mia. og dermed en fortjeneste på 12 mia. kr. på 3 år. Efter min henvendelse til statsrevisorerne er Rigsrevisionen heldigvis i gang med en undersøgelse af det spørgsmål. En undersøgelse, der forventes færdig her i løbet af foråret. Men et relevant spørgsmål i den forbindelse: Den succes DONG nu har bygger helt åbenlyst på en strategi, der blev grundlagt før salget af aktier i DONG? Er ledelsen enig i det: Grundlaget for det vi ser i dag blev skabt og tilrettelagt før aktiesalget – og hvis ikke: Hvad er der sket af ændringer i DONGs strategi siden aktiesalget. Det er mit andet spørgsmål.

Og så mit tredje spørgsmål: Har bestyrelsen evalueret det incitamentprogram, der blev lavet til ledelsen op til aktiesalget? Et program, der helt klart kunne belønne ledelsen ekstra hvis aktiernes værdi blev sat lavt ved det første salg fordi det vil øge mulighederne for en stor gevinst ved en børsnotering, akkurat som vi har set det. Der er talt om gevinster for direktøren på 20 millioner kr. eller mer — måske 27 millioner. Det spørgsmål undersøges også af rigsrevisorerne, men jeg syntes det er relevant at spørge ledelsen, bestyrelsen, om den har evalueret det program og den forgyldning af direktionen, der er sket. Hvor stor var den forgyldning for direktionens medlemmer, er det regnet ud. Har staten haft gavn af dette incitamentprogram – eller tabt, fordi det havde den mekanisme med at lave priser i udgangspunktet var godt for ledelsen, men skidt for hovedaktionæren, staten. Er det noget man vil anbefale andre at gøre – eller selv gøre igen. Har bestyrelsen regnet på dette incitamentprogram eller er man bare glade.

Tak for ordet!

Generalforsamling 2017

Fredag den 10. marts 2016 kl. 16.00 på Christiansborg i Enhedslistens lokaler Provianthuset 3. sal.

Indgang i Provianthuset ved Rigsarkivet skråt over for Christiansborgs Store Trappe. Er der vagt så spørg efter Frank Aaen. Hvis der er lukket, så ring på 61 62 39 42. Ellers er der mulighed via besøgsindgangen ved Store Trappe.

Tilmelding må gerne gives til Frank.Aaen@ft.dk.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning
  3. Regnskab
  4. Forslag til aktiviteter, se bilag med tidspunkter for generalforsamlinger til inspiration (sendes i en særskilt mail).
  5. Valg til bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Evt.

Alle, der har betalt kontingent for 2016/17, har stemmeret.

Kontingentet på årligt 50 kr. for enkeltmedlemmer (100 kr. for kollektive medlemmer) kan indbetales på konto 8401 10 57 845 i Andelskassen Merkur. Der kan også betales på selve generalforsamlingen.

Kan Mærsk smøre sig til skatterabatter?

Kritiske Aktionærer har spurgt Mærsk hvilke partier de støtter og med hvor meget? Svaret kan du læse herunder. Kritiske Aktionærer finder svaret interessant, da det netop er V, K, LA, DA og de radikale som snart står overfor at skulle godkende en skattelettelse til Mærsk/DUC vedr. Nordsøolien. Staten har tidligere indgået aftaler med Mærsk, hvor den danske stat har fået alt for lidt ud af undergrundens resourcer, som tilhører Danmark og ikke de private virksomheder. Er 4 mio kr i smøring nok til at hente yderligere skatterabatter?

Svar fra Mærsk 14 Februar 2017:

Hej Frank,

Tusind tak for din tålmodighed.

Jeg har netop modtaget svar fra mine kollegaer.

Vi modtog en række ansøgninger om økonomiske bidrag til valgforberedelser forud for folketingsvalget i 2015, og gav økonomiske bidrag til fem politiske partier (Venstre, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) på i alt 4 mio.kr.

Vi offentliggør ikke de enkelte bidrag.

Der er ikke stillet krav til bidragsmodtagerne. Ved at være i dialog med politikere, og i visse tilfælde yde støtte til den politiske proces, håber vi at opretholde viden og interesse for de politikområder, der er vigtige for erhvervslivet og herunder vore forretningsaktiviteter.

Jeg håber, det besvarer dit spørgsmål, og beklager endnu engang den meget lange ventetid!

Hav en rigtig god dag.

ANONYMISERET

Mærsk Investor Relations

Skattely og bankerne

Finanstilsynet er tæt på en socialistisk kritik: Bankerne har tænkt mere på profit end på at stoppe snyd, siger de: Bankerne har ikke indset, at bekæmpelsen af skattely/hvidvask af penge har “forrang frem for øget indtjening”. Skarpe ord. Kritiske Aktionærer har i dag skrevet til en række af de banker, vi har en aktie i, om deres del i skattesnyd:

—-

20/6 2016

Kære Danske Bank

Der har siden Panama-papirerne kom frem været en stor debat om bankernes rolle i forbindelse med at have hjulpet kunder til at placere sig i skattely. Det er dokumenteret, at Nordea har brugt et selskab, advokatfirmaet, Mossack Fonseca, der i stor stil har hjulpet kunder til at placere sig i skattely, gemt for skattemyndighederne. Andre banker er ikke eller kun i begrænset omfang nævnt i de tilgængelige dokumenter fra Mossack Fonseca. Men der er andre advokatfirmaer og lignende i skattelylande, der tilbyder samme hjælp til skattesky kunder som selskabet i Panama. Mossack Fonseca er blot et af flere, der yder den form for assistance. Og Finanstilsynet har netop meddelt, at flere banker skal undersøges nærmere vedr. forbindelse til skattely.

 

Derfor vil vi gerne som aktionær stille følgende spørgsmål:

– har Danske Bank tilbudt samme service som den, det er dokumenteret Nordea har tilbudt og administreret via selskaber som Mossack Fonseca eller har Danske Bank ikke tilbudt denne type service?

– kan banken garantere, at der ikke dukker tilsvarende afsløringer af banken frem som dem, der er kommet frem om Nordea?

– gælder svar på ovennævnte spørgsmål også for bankens datterselskaber og samarbejdspartnere i lande, der typisk anvendes i forbindelse med skattelylande?

– hvilke ændringer af forretningsgange har banken de sidste 10 år gennemført for at stoppe, henholdsvis forhindre, at banken bruges til at penge skjules for skattevæsnet og sendes i skattely.

 

Med venlig hilsen

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer

—-

20/6 2016

Kære Nordea

Som det er alle bekendt er Nordea blevet afsløret i forbindelse med at hjælpe kunder til at bruge skattely til at gemme penge for skattemyndighederne. Mossack Fonseca i Panama er blevet nævnt som et af de største selskaber, der har medvirket til den trafik. Men der er mange andre selskaber som Mossack Fonseca, der har gjort skattely til en god forretning og udfylder samme rolle. Og Finanstilsynet har netop meddelt, at flere banker skal undersøges nærmere vedr. forbindelse til skattely – lige som Nordea har fået bøder og politianmeldelse i forbindelse med bankens kontrol med hvidvask af penge.

 

Som aktionær vil vi derfor stille disse spørgsmål:

– tilbyder eller har Nordea tilbudt samme service som den, der er dokumenteret i forhold til Mossack Fonseca, via andre lignende selskaber, evt. i andre lande, herunder de oplysninger der er kommet frem vedr. afdelingen i Rusland og de oplysninger, der er kommet om at hjælpen til at bruge skattely ikke, som hævdet, var stoppet i 2009?

– kan banken garantere, at der ikke dukker yderligere afsløringer af banken frem som dem, der er kommet frem om bankens forbindelse til Mossack Fonseca?

 

Med venlig hilsen

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer

—-

20/6 2016

Kære Jyske Bank

Der har siden Panama-papirerne kom frem været en stor debat om bankernes rolle i forbindelse med at have hjulpet kunder til at placere sig i skattely. Det er dokumenteret, at en af landets største banker, Nordea har brugt et selskab, advokatfirmaet Mossack Fonseca, der i stor stil har hjulpet kunder til at placere sig i skattely, gemt for skattemyndighederne. Jyske Bank i Panama-papirerne og er således også under mistanke for at have samarbejdet med Mossack Fonseca om at hjælpe personer i skattely. Andre banker er ikke eller kun i begrænset omfang nævnt i de tilgængelige dokumenter fra Mossack Fonseca. Der er også andre advokatfirmaer og lignende i skattelylande, der tilbyder samme hjælp til skattesky kunder som selskabet i Panama. Mossack Fonseca er blot et af flere, der yder den form for assistance. Og Finanstilsynet har netop meddelt, at flere banker skal undersøges nærmere vedr. forbindelse til skattely.

 

Derfor vil vi gerne som aktionær stille følgende spørgsmål:

– i hvilket omfang har Jyske Bank tilbudt og evt. fortsat tilbyder kunder hjælp som det er dokumenteret via selskaber som Mossack Fonseca og via afdelingen i Gibraltar?

– kan banken garantere, at der ikke dukker tilsvarende nye afsløringer af banken frem som dem, der er kommet frem via oplysningerne vedr. Mossack Fonseca?

– gælder svar på ovennævnte spørgsmål også for bankens datterselskaber og samarbejdspartnere i lande, der typisk anvendes i forbindelse med skattelylande?

– hvilke ændringer af forretningsgange har banken de sidste 10 år gennemført for at stoppe, henholdsvis forhindre, at banken bruges til at penge skjules for skattevæsnet og sendes i skattely.

 

Med venlig hilsen

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer

—-

20/6 2016

 

Kære Sydbank

Der har siden Panama-papirerne kom frem været en stor debat om bankernes rolle i forbindelse med at have hjulpet kunder til at placere sig i skattely. Det er dokumenteret, at Nordea har brugt et selskab, advokatfirmaet, Mossack Fonseca, der i stor stil har hjulpet kunder til at placere sig i skattely, gemt for skattemyndighederne. Sydbank er i forbindelse med skattely bl.a. nævnt som medvirkende til placering i skattely via Schweiz og Gråsten. Og Finanstilsynet har netop meddelt, at flere banker skal undersøges nærmere vedr. forbindelse til skattely.

 

Derfor vil vi gerne som aktionær stille følgende spørgsmål:

– I hvilket omfang tilbyder eller har Sydbank tilbudt samme service som den, det er dokumenteret at Nordea har tilbudt og administreret via selskaber som Mossack Fonseca?

– kan banken garantere, at der ud over det, der er kendt, ikke dukker tilsvarende afsløringer af banken frem som dem, der er kommet frem om Nordea?

– gælder svar på ovennævnte spørgsmål også for bankens datterselskaber og samarbejdspartnere i lande, der typisk anvendes i forbindelse med skattelylande?

– hvilke ændringer af forretningsgange har banken de sidste 10 år gennemført for at stoppe, henholdsvis forhindre, at banken bruges til at penge skjules for skattevæsnet og sendes i skattely.

 

Med venlig hilsen

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer

—-

 

20/6 2016

Kære Vestjysk Bank

Der har siden Panama-papirerne kom frem været en stor debat om bankernes rolle i forbindelse med at have hjulpet kunder til at placere sig i skattely. Det er dokumenteret, at Nordea har brugt et selskab, advokatfirmaet, Mossack Fonseca, der i stor stil har hjulpet kunder til at placere sig i skattely, gemt for skattemyndighederne. Andre banker er ikke eller kun i begrænset omfang nævnt i de tilgængelige dokumenter fra Mossack Fonseca. Men der er andre advokatfirmaer og lignende i skattelylande, der tilbyder samme hjælp til skattesky kunder som selskabet i Panama. Mossack Fonseca er blot et af flere, der yder den form for assistance.. Og Finanstilsynet har netop meddelt, at flere banker skal undersøges nærmere vedr. forbindelse til skattely.

 

Derfor vil vi gerne som aktionær stille følgende spørgsmål:

– tilbyder eller har Vestjysk Bank ikke tilbudt samme service som den, det er dokumenteret Nordea har tilbudt og administreret via selskaber som Mossack Fonseca?

– kan banken garantere, at der ikke dukker tilsvarende afsløringer af banken frem som dem, der er kommet frem om Nordea?

– gælder svar på ovennævnte spørgsmål også for bankens datterselskaber og samarbejdspartnere i lande, der typisk anvendes i forbindelse med skattelylande?

– hvilke ændringer af forretningsgange har banken de sidste 10 år gennemført for at stoppe, henholdsvis forhindre, at banken bruges til at penge skjules for skattevæsnet og sendes i skattely.

 

Med venlig hilsen

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer

Kritiske Aktionærer køber Dong-aktie

Kritiske Aktionærer vil være blandt de første, der køber en aktie i Dong efter børsnoteringen.

Der er for alvor brug for en kritisk stemme i Dong:

  • Hvordan kunne det gå til, at man i 2014 solgte aktier til så lav en pris, at Goldman Sachs efter 2 år uden væsentlig indsats ser ud til at have fået en profit på 10 milliarder kr., en forrentning på 125 %? Det er selv i de kredse ekstremt godt.
  • Hvordan kan man lave en aftale, der betyder at direktøren står til at score 16-17 milliarder kr. på børsnoteringen, en gevinst der tilmed er blevet større jo lavere prisen blev sat, da Goldman Sachs købte aktier. Det kan da ikke være rigtigt, at en direktør selv kan blive rigere ved at sælge ud af selskabet til en for lav pris? Det skal der spørges til.
  • Hvordan kan det sikres, at Dong fremmer den grønne omstilling i så høj grad som muligt, og ikke svækker de grønne mål for at sikre aktionærerne store afkast? Er det rigtigt at love aktionærerne et udbytte på 2,5 milliarder kr. allerede det første år – og kraftigt stigende de kommende år?

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer.