All posts by Webeditor

Stemt ned med 99,99% på Vestjysk Banks generalforsamling

Kritiske Aktionærer deltog mandag den 31. juli i Vestjysk Banks generalforsamling i Lemvig. Vores og andres kritik – se nedenfor – blev stemt ned af storaktionærerne. 99,99 % sagde ja til forslaget, der fuldfører statens salg af dens aktieandel på 82 %. Men blandt tilhørerne og i lokalsamfundet var der mere lydhørhed end blandt dem, der lige har købt banken af staten for en slik og på forhånd havde et overvældende flertal.

De nye ejere fik banken for et latterligt beløb – 1 kr. per aktie. Med salget kan staten bogføre et milliardtab. Selv Berlingske Tidende har kritiseret dette salg. Selv om de mener, privatisering er bedst, er de kritisk over for tidspunktet. Staten skulle i givet fald vente til bedre tider.

Mens regeringen taler om at flytte arbejdspladser og hjælpe den økonomiske udvikling i de  yderste områder i landet, så sælger man en bank, der kunne fremme en udvikling, og accepterer, at der lovgivningsmæssigt sættes grænser for denne banks udvikling. Til skade for den lokale udvikling

Status er:

– ud over det milliardbeløb staten har tabt, forærer men nu et skatteaktiv (et skattefradrag) til en værdi af 626 millioner kr. til de nye ejere, en skatterabat, der stort set ville forsvinde, hvis staten beholdt banken og dermed værdien af skatteaktivet.

–  EU er brugt som trussel/argument for statens salg, men hverken banken eller staten har overtrådt EU’s regler om statsstøtte. Det er en ren politisk beslutning om salg på et tidspunkt hvor banken efter krisen nu fungerer fint.

– til gengæld har EU fremsat en række krav, der vil indskrænke bankens omfang i form af færre ansatte, færre afdelinger eller andre besparelser og som sætter krav for hvor meget banken kan udvikle sin virksomhed i de kommende år.

Frank Aaen udtaler at han er sikker på, at bankens ledelse stort set er helt enig i denne kritik, men staten – læs Finansministeriet – ville af ideologiske grunde have banken solgt.

Til skade for statskassen og lokalområdet. Til glæde for de investorer, der nu kan se frem til en stor fortjeneste.

DONG siger, at de har for mange penge

DONG havde generalforsamling torsdag den 2. marts. Kritiske Aktionærer deltog  selvfølgelig og formand Frank Aaen holdt det indlæg, der kan læses herunder. I øvrigt fik Frank dagens største bifald for hans indlæg!

- DONG havde slet ikke brug for at sælge aktier, hverken til Goldman Sachs eller nogen anden. Det var et midlertidigt kapitalbehov, de havde for 3 år siden. Og det kunne være løst meget billigere end at forære Goldman Sachs en fortjeneste på 12 milliarder kr. – 150 % i rente på 3 år. DONG har i dag så mange penge, at de udbetaler et udbytte på 2,5 milliarder kr. og direktøren, der personligt tjente mere end 20 millioner kr. på aktieudstedelsen siger nu, at DONG snart har for mange penge.

Det var aldrig nødvendigt at sælge til Goldman Sachs. Det var aldrig nødvendigt at forære dem 12 milliarder af skatteydernes penge.

Frank Aaens tale på DONG-generalforsamling 2017:

Den 2. februar gennemførte DONGs ledelse en såkaldt kapitalmarkedsdag. Her udtalte direktør Henrik Poulsen som svar på et spørgsmål, at DONG snart, inden for et par år, havde mere kapital end selskabet umiddelbart havde brug for og kunne bruge. Derfor kunne det komme på tale at betale overskydende kapital tilbage til investorerne. Det kommer efter man har vedtaget at udbetale 2,5 mia. kr. i udbytte for 2016 og formentlig vil gøre nogenlunde det samme for 2017. Det vil sige, at efter man mente, at have brug for ca. 6 mia. kr. for 3 år siden, har man nu råd til at udbetale næsten det beløb tilbage i udbytter – og har udsigt til at have for stor en kapital, for mange penge i kassen – og derfor vil betale endnu større udbytter til investorerne?.

Derfor mit første spørgsmål: Er bestyrelsen enig i, at kapitalbehovet var midlertidigt – og at aktiesalget til bl.a. GS var en ekstrem dyr måde at løse dette midlertidige problem på? Og, at man nu hænger på at skulle aflevere et stort udbytte til private aktionærer år efter år. I stedet for at have fået et kortvarigt lån f.eks. fra staten, til en rente langt under det Goldman Sachs får, 150 % på 3 år, et lån, der hurtigt kunne være betalt tilbage med de overskud ledelsen mener DONG har og står til.

Vil bestyrelsen lave en evaluering af forløbet og sammenligne med alternativer – både af hensyn til historien men også for at forhindre, at man gør samme fejl ved eventuelt kommende aktiesalg og privatiseringer.

Vil bestyrelsen f.eks. sætte en uafhængig revisor til at undersøge, om aktiesalget var den klogeste måde at løse det midlertidige kapitalproblem.

Spørgsmålet om den lave prisfastsættelse vil jeg ikke gøre meget ud af i dag, selv om spørgsmålet næsten er besvaret ved at køb af aktier for 8 mia. kan føre til en værdi på 20 mia. og dermed en fortjeneste på 12 mia. kr. på 3 år. Efter min henvendelse til statsrevisorerne er Rigsrevisionen heldigvis i gang med en undersøgelse af det spørgsmål. En undersøgelse, der forventes færdig her i løbet af foråret. Men et relevant spørgsmål i den forbindelse: Den succes DONG nu har bygger helt åbenlyst på en strategi, der blev grundlagt før salget af aktier i DONG? Er ledelsen enig i det: Grundlaget for det vi ser i dag blev skabt og tilrettelagt før aktiesalget – og hvis ikke: Hvad er der sket af ændringer i DONGs strategi siden aktiesalget. Det er mit andet spørgsmål.

Og så mit tredje spørgsmål: Har bestyrelsen evalueret det incitamentprogram, der blev lavet til ledelsen op til aktiesalget? Et program, der helt klart kunne belønne ledelsen ekstra hvis aktiernes værdi blev sat lavt ved det første salg fordi det vil øge mulighederne for en stor gevinst ved en børsnotering, akkurat som vi har set det. Der er talt om gevinster for direktøren på 20 millioner kr. eller mer — måske 27 millioner. Det spørgsmål undersøges også af rigsrevisorerne, men jeg syntes det er relevant at spørge ledelsen, bestyrelsen, om den har evalueret det program og den forgyldning af direktionen, der er sket. Hvor stor var den forgyldning for direktionens medlemmer, er det regnet ud. Har staten haft gavn af dette incitamentprogram – eller tabt, fordi det havde den mekanisme med at lave priser i udgangspunktet var godt for ledelsen, men skidt for hovedaktionæren, staten. Er det noget man vil anbefale andre at gøre – eller selv gøre igen. Har bestyrelsen regnet på dette incitamentprogram eller er man bare glade.

Tak for ordet!

Generalforsamling 2017

Fredag den 10. marts 2016 kl. 16.00 på Christiansborg i Enhedslistens lokaler Provianthuset 3. sal.

Indgang i Provianthuset ved Rigsarkivet skråt over for Christiansborgs Store Trappe. Er der vagt så spørg efter Frank Aaen. Hvis der er lukket, så ring på 61 62 39 42. Ellers er der mulighed via besøgsindgangen ved Store Trappe.

Tilmelding må gerne gives til Frank.Aaen@ft.dk.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning
  3. Regnskab
  4. Forslag til aktiviteter, se bilag med tidspunkter for generalforsamlinger til inspiration (sendes i en særskilt mail).
  5. Valg til bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Evt.

Alle, der har betalt kontingent for 2016/17, har stemmeret.

Kontingentet på årligt 50 kr. for enkeltmedlemmer (100 kr. for kollektive medlemmer) kan indbetales på konto 8401 10 57 845 i Andelskassen Merkur. Der kan også betales på selve generalforsamlingen.

Kan Mærsk smøre sig til skatterabatter?

Kritiske Aktionærer har spurgt Mærsk hvilke partier de støtter og med hvor meget? Svaret kan du læse herunder. Kritiske Aktionærer finder svaret interessant, da det netop er V, K, LA, DA og de radikale som snart står overfor at skulle godkende en skattelettelse til Mærsk/DUC vedr. Nordsøolien. Staten har tidligere indgået aftaler med Mærsk, hvor den danske stat har fået alt for lidt ud af undergrundens resourcer, som tilhører Danmark og ikke de private virksomheder. Er 4 mio kr i smøring nok til at hente yderligere skatterabatter?

Svar fra Mærsk 14 Februar 2017:

Hej Frank,

Tusind tak for din tålmodighed.

Jeg har netop modtaget svar fra mine kollegaer.

Vi modtog en række ansøgninger om økonomiske bidrag til valgforberedelser forud for folketingsvalget i 2015, og gav økonomiske bidrag til fem politiske partier (Venstre, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) på i alt 4 mio.kr.

Vi offentliggør ikke de enkelte bidrag.

Der er ikke stillet krav til bidragsmodtagerne. Ved at være i dialog med politikere, og i visse tilfælde yde støtte til den politiske proces, håber vi at opretholde viden og interesse for de politikområder, der er vigtige for erhvervslivet og herunder vore forretningsaktiviteter.

Jeg håber, det besvarer dit spørgsmål, og beklager endnu engang den meget lange ventetid!

Hav en rigtig god dag.

ANONYMISERET

Mærsk Investor Relations

Skattely og bankerne

Finanstilsynet er tæt på en socialistisk kritik: Bankerne har tænkt mere på profit end på at stoppe snyd, siger de: Bankerne har ikke indset, at bekæmpelsen af skattely/hvidvask af penge har “forrang frem for øget indtjening”. Skarpe ord. Kritiske Aktionærer har i dag skrevet til en række af de banker, vi har en aktie i, om deres del i skattesnyd:

—-

20/6 2016

Kære Danske Bank

Der har siden Panama-papirerne kom frem været en stor debat om bankernes rolle i forbindelse med at have hjulpet kunder til at placere sig i skattely. Det er dokumenteret, at Nordea har brugt et selskab, advokatfirmaet, Mossack Fonseca, der i stor stil har hjulpet kunder til at placere sig i skattely, gemt for skattemyndighederne. Andre banker er ikke eller kun i begrænset omfang nævnt i de tilgængelige dokumenter fra Mossack Fonseca. Men der er andre advokatfirmaer og lignende i skattelylande, der tilbyder samme hjælp til skattesky kunder som selskabet i Panama. Mossack Fonseca er blot et af flere, der yder den form for assistance. Og Finanstilsynet har netop meddelt, at flere banker skal undersøges nærmere vedr. forbindelse til skattely.

 

Derfor vil vi gerne som aktionær stille følgende spørgsmål:

– har Danske Bank tilbudt samme service som den, det er dokumenteret Nordea har tilbudt og administreret via selskaber som Mossack Fonseca eller har Danske Bank ikke tilbudt denne type service?

– kan banken garantere, at der ikke dukker tilsvarende afsløringer af banken frem som dem, der er kommet frem om Nordea?

– gælder svar på ovennævnte spørgsmål også for bankens datterselskaber og samarbejdspartnere i lande, der typisk anvendes i forbindelse med skattelylande?

– hvilke ændringer af forretningsgange har banken de sidste 10 år gennemført for at stoppe, henholdsvis forhindre, at banken bruges til at penge skjules for skattevæsnet og sendes i skattely.

 

Med venlig hilsen

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer

—-

20/6 2016

Kære Nordea

Som det er alle bekendt er Nordea blevet afsløret i forbindelse med at hjælpe kunder til at bruge skattely til at gemme penge for skattemyndighederne. Mossack Fonseca i Panama er blevet nævnt som et af de største selskaber, der har medvirket til den trafik. Men der er mange andre selskaber som Mossack Fonseca, der har gjort skattely til en god forretning og udfylder samme rolle. Og Finanstilsynet har netop meddelt, at flere banker skal undersøges nærmere vedr. forbindelse til skattely – lige som Nordea har fået bøder og politianmeldelse i forbindelse med bankens kontrol med hvidvask af penge.

 

Som aktionær vil vi derfor stille disse spørgsmål:

– tilbyder eller har Nordea tilbudt samme service som den, der er dokumenteret i forhold til Mossack Fonseca, via andre lignende selskaber, evt. i andre lande, herunder de oplysninger der er kommet frem vedr. afdelingen i Rusland og de oplysninger, der er kommet om at hjælpen til at bruge skattely ikke, som hævdet, var stoppet i 2009?

– kan banken garantere, at der ikke dukker yderligere afsløringer af banken frem som dem, der er kommet frem om bankens forbindelse til Mossack Fonseca?

 

Med venlig hilsen

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer

—-

20/6 2016

Kære Jyske Bank

Der har siden Panama-papirerne kom frem været en stor debat om bankernes rolle i forbindelse med at have hjulpet kunder til at placere sig i skattely. Det er dokumenteret, at en af landets største banker, Nordea har brugt et selskab, advokatfirmaet Mossack Fonseca, der i stor stil har hjulpet kunder til at placere sig i skattely, gemt for skattemyndighederne. Jyske Bank i Panama-papirerne og er således også under mistanke for at have samarbejdet med Mossack Fonseca om at hjælpe personer i skattely. Andre banker er ikke eller kun i begrænset omfang nævnt i de tilgængelige dokumenter fra Mossack Fonseca. Der er også andre advokatfirmaer og lignende i skattelylande, der tilbyder samme hjælp til skattesky kunder som selskabet i Panama. Mossack Fonseca er blot et af flere, der yder den form for assistance. Og Finanstilsynet har netop meddelt, at flere banker skal undersøges nærmere vedr. forbindelse til skattely.

 

Derfor vil vi gerne som aktionær stille følgende spørgsmål:

– i hvilket omfang har Jyske Bank tilbudt og evt. fortsat tilbyder kunder hjælp som det er dokumenteret via selskaber som Mossack Fonseca og via afdelingen i Gibraltar?

– kan banken garantere, at der ikke dukker tilsvarende nye afsløringer af banken frem som dem, der er kommet frem via oplysningerne vedr. Mossack Fonseca?

– gælder svar på ovennævnte spørgsmål også for bankens datterselskaber og samarbejdspartnere i lande, der typisk anvendes i forbindelse med skattelylande?

– hvilke ændringer af forretningsgange har banken de sidste 10 år gennemført for at stoppe, henholdsvis forhindre, at banken bruges til at penge skjules for skattevæsnet og sendes i skattely.

 

Med venlig hilsen

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer

—-

20/6 2016

 

Kære Sydbank

Der har siden Panama-papirerne kom frem været en stor debat om bankernes rolle i forbindelse med at have hjulpet kunder til at placere sig i skattely. Det er dokumenteret, at Nordea har brugt et selskab, advokatfirmaet, Mossack Fonseca, der i stor stil har hjulpet kunder til at placere sig i skattely, gemt for skattemyndighederne. Sydbank er i forbindelse med skattely bl.a. nævnt som medvirkende til placering i skattely via Schweiz og Gråsten. Og Finanstilsynet har netop meddelt, at flere banker skal undersøges nærmere vedr. forbindelse til skattely.

 

Derfor vil vi gerne som aktionær stille følgende spørgsmål:

– I hvilket omfang tilbyder eller har Sydbank tilbudt samme service som den, det er dokumenteret at Nordea har tilbudt og administreret via selskaber som Mossack Fonseca?

– kan banken garantere, at der ud over det, der er kendt, ikke dukker tilsvarende afsløringer af banken frem som dem, der er kommet frem om Nordea?

– gælder svar på ovennævnte spørgsmål også for bankens datterselskaber og samarbejdspartnere i lande, der typisk anvendes i forbindelse med skattelylande?

– hvilke ændringer af forretningsgange har banken de sidste 10 år gennemført for at stoppe, henholdsvis forhindre, at banken bruges til at penge skjules for skattevæsnet og sendes i skattely.

 

Med venlig hilsen

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer

—-

 

20/6 2016

Kære Vestjysk Bank

Der har siden Panama-papirerne kom frem været en stor debat om bankernes rolle i forbindelse med at have hjulpet kunder til at placere sig i skattely. Det er dokumenteret, at Nordea har brugt et selskab, advokatfirmaet, Mossack Fonseca, der i stor stil har hjulpet kunder til at placere sig i skattely, gemt for skattemyndighederne. Andre banker er ikke eller kun i begrænset omfang nævnt i de tilgængelige dokumenter fra Mossack Fonseca. Men der er andre advokatfirmaer og lignende i skattelylande, der tilbyder samme hjælp til skattesky kunder som selskabet i Panama. Mossack Fonseca er blot et af flere, der yder den form for assistance.. Og Finanstilsynet har netop meddelt, at flere banker skal undersøges nærmere vedr. forbindelse til skattely.

 

Derfor vil vi gerne som aktionær stille følgende spørgsmål:

– tilbyder eller har Vestjysk Bank ikke tilbudt samme service som den, det er dokumenteret Nordea har tilbudt og administreret via selskaber som Mossack Fonseca?

– kan banken garantere, at der ikke dukker tilsvarende afsløringer af banken frem som dem, der er kommet frem om Nordea?

– gælder svar på ovennævnte spørgsmål også for bankens datterselskaber og samarbejdspartnere i lande, der typisk anvendes i forbindelse med skattelylande?

– hvilke ændringer af forretningsgange har banken de sidste 10 år gennemført for at stoppe, henholdsvis forhindre, at banken bruges til at penge skjules for skattevæsnet og sendes i skattely.

 

Med venlig hilsen

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer

Kritiske Aktionærer køber Dong-aktie

Kritiske Aktionærer vil være blandt de første, der køber en aktie i Dong efter børsnoteringen.

Der er for alvor brug for en kritisk stemme i Dong:

  • Hvordan kunne det gå til, at man i 2014 solgte aktier til så lav en pris, at Goldman Sachs efter 2 år uden væsentlig indsats ser ud til at have fået en profit på 10 milliarder kr., en forrentning på 125 %? Det er selv i de kredse ekstremt godt.
  • Hvordan kan man lave en aftale, der betyder at direktøren står til at score 16-17 milliarder kr. på børsnoteringen, en gevinst der tilmed er blevet større jo lavere prisen blev sat, da Goldman Sachs købte aktier. Det kan da ikke være rigtigt, at en direktør selv kan blive rigere ved at sælge ud af selskabet til en for lav pris? Det skal der spørges til.
  • Hvordan kan det sikres, at Dong fremmer den grønne omstilling i så høj grad som muligt, og ikke svækker de grønne mål for at sikre aktionærerne store afkast? Er det rigtigt at love aktionærerne et udbytte på 2,5 milliarder kr. allerede det første år – og kraftigt stigende de kommende år?

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer.

Carlsberg som frontløber imod skattespekulation?

17. Marts, 2016. Carl Valentin taler på Carlsbergs generalforsamling:

CV_Carlsberg2016

“Welcome to the worlds happiest nation. That call’s for a Carlsberg.” Ordene mødte mig en dag, da jeg landede i Kastrup Lufthavn. Og de møder tusindvis af mennesker i Lufthavnen hver eneste dag.

Jeg håber, at I alle har set vores lysende reklame i lufthavnen, for både som aktionær i Carlsberg og som borger i Danmark bliver man stolt. Stolt over, hvad vores virksomhed har opnået, og stolt over, hvad Danmark har opnået. At leve i det lykkeligste land i verden er et privilegium uden lige. Og man skulle da være et skarn, hvis ikke man efter at have set vores banner, skyndte sig over til lufthavnspølsevognen og en fik en ristet med det hele og en iskold HOF.

Vores virksomhed er unik – vores land ligeså, og vi skal værne om de værdier, der præger dem begge.

Jeg vil opfordre ledelsen til, at vi for fremtiden gør vores regnskaber gennemsigtige og bliver frontløber i kampen mod international skattespekulation, der for tiden både dræner den danske statskasse og skaber fattigdom i store dele af verden.

Carl Valentin, bestyrelsesmedlem i Kritiske Aktionærer

Som nogle måske har bemærket, repræsenterer jeg foreningen Kritiske Aktionærer i dag, men I kan være helt rolige – jeg har ikke tænkt mig at skælde ud. Tværtimod har jeg tænkt mig at komme med et forslag, som både værner om Carlsbergs og Danmarks værdier.

Jeg vil opfordre ledelsen til, at vi for fremtiden gør vores regnskaber gennemsigtige og bliver frontløber i kampen mod international skattespekulation, der for tiden både dræner den danske statskasse og skaber fattigdom i store dele af verden.

I Carlsberg har vi en stolt tradition for at udvise samfundssind, og ved at gå forrest og indføre offentlige regnskaber i hvert land, hvor Carlsberg driver forretning, kan vi vise vejen til åbenhed, fortsætte vores stolte tradition og være med til at sikre finansieringen af de samfund, som vi driver virksomhed i og nyder godt af hver eneste dag.

Desværre ved hverken jeg eller verdens befolkning i dag, i præcis hvilket omfang Carlsberg og andre store multinationale selskaber benytter sig af skattely. For systemet er uigennemsigtigt. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Enhver borger bør have have ret til at vide, hvor meget de forskellige virksomheder bidrager i deres land, og måske vigtigst af alt: hvilke virksomheder, der bruger skattely til at snige sig udenom.

Flere af vores konkurrenter er tidligere blevet afsløret i at lave aggressiv skatteplanlægning – selv i udviklingslande, der har mere behov for skattebidrag end nogen andre. Deres skatteplanlægning er unfair konkurrencevilkår over for alle, der bidrager, og deres manglende vilje til at bidrage til fælleskabet er ødelæggende for verden.

Lad os værne om de værdier, der gør Carlsberg og Danmark stærke.

Lad os gå forrest, fremlægge regnskab land for land, så det ikke længere  er umuligt at gennemskue, hvad store virksomheder betaler i skat i hvert enkelt land, fordi tallene bliver lagt sammen i ét stort ugennemskueligt globalt regnskab.

Danmark har brug for skattebidrag, hvis vores land skal fortsætte med at være det lykkeligste i verden, og vi har muligheden for at vise, at vi ikke bare brygger en af verdens bedste øl, men også fortsat er en virksomhed, der viser samfundssind og går forrest, mens andre forsøger at snige sig udenom.

Tak for ordet.

Skatteyderne reddede Dansk Bank — til gevinst for ejerne og ikke skatteyderne

17. Marts, 2016. Kritiske Aktionærer har fået analysevirksomheden Experian til at undersøge udbyttebetalingerne i Danske Bank… 

Undersøgelsen viser, at Danske Banks aktier er steget 165 mia. kr. i værdi siden marts 2009 – og dermed efter beslutningen om Bankpakke 2 – til udgangen af 2015. Fra det skal dog trækkes indbetalinger fra aktionærerne, aktieemission i 2011 på 20,03 mia. og kapitalforhøjelse på 7,15 mia. kr. i 2012, samlet 27,2 mia. kr. Efter dette kan kursgevinsten opgøres til 138 mia. kr. Hertil er udbetalt udbytter i 2013 og 2014 på i alt 7,5 mia. kr. Altså en gevinst til aktionærerne på 145,5 mia. kr. siden bankens kursværdi var helt i bund. Denne gevinst er vel at mærke opnået efter, banken har betalt renter m.m. som følge af bankpakkerne.

I 2015 planlægges udbetalt ca. 8 mia. kr. i udbytter for 2015 samt at gennemføre aktietilbagekøb for 9 milliarder kr. Det er yderligere penge til aktionærerne, dels i form af kontant udbytte, dels i form af kursstigning på grund af opkøbet (der øger værdien af de resterende aktier). Disse gevinster for aktionærerne er ikke indregnet, idet de vil medføre kursændringer i 2016, der ikke indgår i undersøgelsen. Men det store udbytte og beslutningen om at tilbagekøbe aktier viser, at banken i dag har en meget betydelig indtjening. Stigningen i indtjeningen skete ikke mindst på baggrunde af gebyrindtægterne, der er steget igennem flere år.

Der er således en fest hos aktionærerne i Danske Bank. Derfor er det på sin plads at henlede opmærksomheden på bankens nyere historie. Banken blev kun reddet fra konkurs under krisen i 2008-2009. Ikke mindst på grund af Bankpakke 1, der gav bankerne ubegrænset garanti for alle indlån (herunder garanti for et lån i den amerikanske nationalbank på 170 mia. kr. og et indskud fra vores alles pensionskasse ATP på et tocifret milliardbeløb. Dertil kom Bankpakke 2, der tilførte banken 24 mia. kr. samt 2 mia. kr. til bankens realkreditselskab, Realkredit Danmark. Samlet 26 mia. kr. fra statskassen i form af såkaldt hybrid kernekapital, der ville være gået tabt, hvis banken var gået konkurs.

Statens indskud medførte således en risiko, og som ved andre risikable investeringer påregnes der en tilsvarende andel af gevinsten. Derfor var der i alle forhandlingerne helt frem til vedtagelsen et krav om, at staten skulle have en andel af gevinsten, hvis kurserne for bankens aktier steg efter hjælpen fra staten. Det gik alle partier i forhandlingerne – fra VK-regeringen til SF ind for (Enhedslisten var ikke med i forhandlingerne, fordi partiet ikke er med i bankpakke-forligene). Kravet om aktier er også kaldet en up-side model. Den var med i alle udkast til aftalen, men tages ud inden den endelige vedtagelse.

Dette forløb kom frem i offentligheden, da Socialdemokratiets forhandler, Henrik Sass Larsen, fortalte om det i en DR-kommentar (”Sikke en fest”, den 26. november 2012). Dagbladet Børsen beskriver senere, at det var hovedaktionæren i Danske Bank, A.P. Møller – Mærsk, der i de afgørende forhandlinger fik kravet om en up-side-model taget ud (Børsen, 7/12 2012).

De 26 mia. kr. var en meget stor del af bankens værdi, og staten havde med aktier fået en meget betydelig andel af bankens aktier og dermed en stor del af den gevinst, der nu er gået til de private aktionærer, herunder ikke mindst A.P. Møller – Mærsk, der dengang var hovedaktionær – og stadig har det via A.P. Møller Holding, der er et selskab under Almenfonden.

Aktionærerne i Den Danske Bank har således fået en stor gevinst efter redningen via statens garantier og indskud. Denne milliardgevinst kunne staten have fået en betydelig andel af, hvis ikke den såkaldte up-side-model blev taget ud i den sidste fase i forhandlingerne om Bankpakke 2.

Hvor stor en andel er svær at vurdere. Økonomi- og Erhvervsministeren svarer 29/4 2009 til Folketinget, at den faktiske ejerandel ved en konvertering af statens indskud til aktier vil afhænge af markedskursen på det pågældende tidspunkt. Men at det ville være betydeligt, kan illustreres ved at tage udgangspunkt i, at statens samalede indskud på 26 mia. kr. overstiger aktiernes markedsværdi i marts 2009, der udgjorde ca. 22 milliarder kr. Og antager man, at statens aktieandel ville have udgjort bare en fjerdel af gevinsten på 145 milliarder kr., ville gevinsten udgøre ca. 36 milliarder kr.

Samtidig kunne staten have fået betydelig indflydelse på bankens drift. Hvis man sammenligner med Nordea, der under en tidligere finanskrise også var i livstruende krise, da gik den svenske stat ind og fik både aktier og indflydelse. Ikke alene har den svenske stat tjent stort på det, den statslige deltagelse i ledelsen havde en stabiliserende rolle i Nordea og var givet med til at sikre, at Nordea ikke kom ud i samme problemer som Danske Bank under seneste finanskrise.

I dag tjener Danske Bank milliarder, der betales af de kunder, der som borgere var med til at redde banken. Det sker ikke mindst i form af stigende gebyrer. Skatteyderne kommer altså til at betale for at have reddet banken.

I dag tjener Danske Bank milliarder, der betales af de kunder, der som borgere var med til at redde banken. Det sker ikke mindst i form af stigende gebyrer. Skatteyderne kommer altså til at betale for at have reddet banken.

Det forlyder, at banken igen er på vej til at ekspandere, denne gang ved opkøb af store svenske banker. Hvis det sker, understreger det problemet med at have en så stor bank i Danmark. Som Nationalbanken har gjort opmærksom på: Deutsche Bank er stor i Tyskland, men Danske Bank er i sammenligning tre gange så stor.

Danske Bank er en såkaldt SIFI-bank, en bank, der er så stor, at den ikke kan falde på grund af konsekvenserne for samfundet. Den kan således forvente statsstøtte, hvis den igen skulle komme i problemer som sidst i 2008-2009. Denne status som SIFI-bank betyder i øvrigt, at banken kan låne penge til en lav rente, fordi den er garanteret af staten. Der er igen tale om en statsstøtte og en fordel, der kan udmøntes i udbytter til de private aktionærer.

Vi har ikke brug for en stor bank, der bliver større, tværtimod. Det vil være bedst for samfundet, hvis den blev mindre, så en krise ikke vil have så store konsekvenser for resten af samfundet.

Kritiske aktionærer foreslår på  dagens Generalforsamling i Danske Bank:

–  Stop for Danske Banks gebyrskrue, der koster dem, der reddede banken, store milliardbeløb. Det vil i første omgang være til gavn for Danske Banks kunder, men med sikkerhed brede sig til de øvrige pengeinstitutter

– Stop for nye eventyr i form af opkøb af banker i udlandet eller i Danmark – eller indskud som dem i Lehman Brothers, der var ved at koste Danske Bank livet. Det er vigtigt at undgå en udvikling, der ved en ny krise kan bringe banken og dermed det danske samfund i endnu større problemer end i 2008-2009 på grund af bankens størrelse

– Opdeling af banken ved at udskille Realkredit Danmark. Det vil slanke banken og gøre realkreditten og dermed finansieringen af fast ejendom mere sikker, når den ikke er knyttet til en bank. Det har altid været realkredittens styrke, at den kun fokuserede på lån i fast ejendom. En opdeling vil betyde, at realkreditten ikke skal betale store overskud til bankens aktionærer og kun sørge for at boligejerne får billige og sikre lån. Det vil også øge stabiliteten på det danske finansmarked.

Se også: Pressemeddelelse (indeholder også analysen der danner baggrund for denne artikel)

Pressemeddelelse: Stop for gebyrstigninger og milliarder til aktionærerne

17. Marts, 2016. Pressemeddelelse fra Kritiske Aktionærer                                                       :

Stop for gebyrstigninger og milliarder til aktionærerne

Kritiske Aktionærer deltager i dag i Danske Banks generalforsamling og vil her fremlægge tal, der viser at bankens aktionærer har tjent 145 milliarder kr. siden banken i 2009 var tæt på konkurs og blev reddet af hjælp fra staten.

– Den totale fallit blev kun undgået fordi staten stillede ufattelige garantier for lån og et direkte kapitalindskud på 24 milliarder kr. til rådighed. Bare for at illustrere omfanget af hjælpen var de 24 milliarder kr. fra staten mere end bankens samlede værdi på børsen, da kursen var lavest.

– Staten tog en stor risiko med garantierne og kapitalindskuddet og burde derfor have andel i den efterfølgende gevinst. Det var der også bred politisk enighed om – til sidste sekund, hvor Danske Bank og Danske Banks hovedaktionær, A.P.Møller Mærsk fik den del af Bankpakke 2 taget ud af den politiske aftale. Havde den daværende regering og flertallet i Folketinget holdt fast, havde staten fået en betydelig andel af den værdistigning, der siden er sket. Men nu har aktionærerne tjent 145 milliarder kr.

– Den store gevinst til aktionærerne er ikke kun sket via statens hjælp men efterfølgende ved at skatteyderne, som kunder i banken, har betalt stigende gebyrer.

– Det er helt urimeligt, at skatteyderne på den måde først er snydt for en andel af gevinsten ved bankredningen og nu betaler store gebyrer, der udbetales til aktionærerne i form af store udbytter.

– Kritiske Aktionærer foreslår, at milliardgevinsten betales tilbage til skatteyderne ved at sænke gebyrer og bidrag.

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer.

TEL: 61 62 39 42/33 37 50 06.

Vedlagt: Notat om beregningerne og analysen fra Experian (der også omfatter Nordea og Jyske Bank).

Generalforsamling i Kritiske Aktionærer, 12 Feb. 2016

Der indkaldes hermed til generalforsamling: Fredag den 12. februar 2016 kl. 16.00 på Christiansborg i Enhedslistens gruppelokale Provianthuset 3. sal.

Indgang i Provianthuset ved Rigsarkivet skråt over for Christiansborgs Store Trappe. Er der vagt så spørg efter Frank Aaen. Hvis der er lukket, så ring på 61 62 39 42. Ellers er der mulighed via besøgsindgangen ved Store Trappe.

Tilmelding må gerne gives til Frank.Aaen@ft.dk.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning
  3. Regnskab
  4. Forslag til aktiviteter, se bilag med tidspunkter for generalforsamlinger til inspiration.
  5. Valg til bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Evt.

Alle, der har betalt kontingent for 2015/16, har stemmeret. Kontingentet er årligt 50 kr. for enkeltmedlemmer (100 kr. for kollektive medlemmer) kan indbetales på konto 8401 10 57 845 i Andelskassen Merkur. Der kan også betales på selve generalforsamlingen.