Skatteyderne reddede Dansk Bank — til gevinst for ejerne og ikke skatteyderne

17. Marts, 2016. Kritiske Aktionærer har fået analysevirksomheden Experian til at undersøge udbyttebetalingerne i Danske Bank… 

Undersøgelsen viser, at Danske Banks aktier er steget 165 mia. kr. i værdi siden marts 2009 – og dermed efter beslutningen om Bankpakke 2 – til udgangen af 2015. Fra det skal dog trækkes indbetalinger fra aktionærerne, aktieemission i 2011 på 20,03 mia. og kapitalforhøjelse på 7,15 mia. kr. i 2012, samlet 27,2 mia. kr. Efter dette kan kursgevinsten opgøres til 138 mia. kr. Hertil er udbetalt udbytter i 2013 og 2014 på i alt 7,5 mia. kr. Altså en gevinst til aktionærerne på 145,5 mia. kr. siden bankens kursværdi var helt i bund. Denne gevinst er vel at mærke opnået efter, banken har betalt renter m.m. som følge af bankpakkerne.

I 2015 planlægges udbetalt ca. 8 mia. kr. i udbytter for 2015 samt at gennemføre aktietilbagekøb for 9 milliarder kr. Det er yderligere penge til aktionærerne, dels i form af kontant udbytte, dels i form af kursstigning på grund af opkøbet (der øger værdien af de resterende aktier). Disse gevinster for aktionærerne er ikke indregnet, idet de vil medføre kursændringer i 2016, der ikke indgår i undersøgelsen. Men det store udbytte og beslutningen om at tilbagekøbe aktier viser, at banken i dag har en meget betydelig indtjening. Stigningen i indtjeningen skete ikke mindst på baggrunde af gebyrindtægterne, der er steget igennem flere år.

Der er således en fest hos aktionærerne i Danske Bank. Derfor er det på sin plads at henlede opmærksomheden på bankens nyere historie. Banken blev kun reddet fra konkurs under krisen i 2008-2009. Ikke mindst på grund af Bankpakke 1, der gav bankerne ubegrænset garanti for alle indlån (herunder garanti for et lån i den amerikanske nationalbank på 170 mia. kr. og et indskud fra vores alles pensionskasse ATP på et tocifret milliardbeløb. Dertil kom Bankpakke 2, der tilførte banken 24 mia. kr. samt 2 mia. kr. til bankens realkreditselskab, Realkredit Danmark. Samlet 26 mia. kr. fra statskassen i form af såkaldt hybrid kernekapital, der ville være gået tabt, hvis banken var gået konkurs.

Statens indskud medførte således en risiko, og som ved andre risikable investeringer påregnes der en tilsvarende andel af gevinsten. Derfor var der i alle forhandlingerne helt frem til vedtagelsen et krav om, at staten skulle have en andel af gevinsten, hvis kurserne for bankens aktier steg efter hjælpen fra staten. Det gik alle partier i forhandlingerne – fra VK-regeringen til SF ind for (Enhedslisten var ikke med i forhandlingerne, fordi partiet ikke er med i bankpakke-forligene). Kravet om aktier er også kaldet en up-side model. Den var med i alle udkast til aftalen, men tages ud inden den endelige vedtagelse.

Dette forløb kom frem i offentligheden, da Socialdemokratiets forhandler, Henrik Sass Larsen, fortalte om det i en DR-kommentar (”Sikke en fest”, den 26. november 2012). Dagbladet Børsen beskriver senere, at det var hovedaktionæren i Danske Bank, A.P. Møller – Mærsk, der i de afgørende forhandlinger fik kravet om en up-side-model taget ud (Børsen, 7/12 2012).

De 26 mia. kr. var en meget stor del af bankens værdi, og staten havde med aktier fået en meget betydelig andel af bankens aktier og dermed en stor del af den gevinst, der nu er gået til de private aktionærer, herunder ikke mindst A.P. Møller – Mærsk, der dengang var hovedaktionær – og stadig har det via A.P. Møller Holding, der er et selskab under Almenfonden.

Aktionærerne i Den Danske Bank har således fået en stor gevinst efter redningen via statens garantier og indskud. Denne milliardgevinst kunne staten have fået en betydelig andel af, hvis ikke den såkaldte up-side-model blev taget ud i den sidste fase i forhandlingerne om Bankpakke 2.

Hvor stor en andel er svær at vurdere. Økonomi- og Erhvervsministeren svarer 29/4 2009 til Folketinget, at den faktiske ejerandel ved en konvertering af statens indskud til aktier vil afhænge af markedskursen på det pågældende tidspunkt. Men at det ville være betydeligt, kan illustreres ved at tage udgangspunkt i, at statens samalede indskud på 26 mia. kr. overstiger aktiernes markedsværdi i marts 2009, der udgjorde ca. 22 milliarder kr. Og antager man, at statens aktieandel ville have udgjort bare en fjerdel af gevinsten på 145 milliarder kr., ville gevinsten udgøre ca. 36 milliarder kr.

Samtidig kunne staten have fået betydelig indflydelse på bankens drift. Hvis man sammenligner med Nordea, der under en tidligere finanskrise også var i livstruende krise, da gik den svenske stat ind og fik både aktier og indflydelse. Ikke alene har den svenske stat tjent stort på det, den statslige deltagelse i ledelsen havde en stabiliserende rolle i Nordea og var givet med til at sikre, at Nordea ikke kom ud i samme problemer som Danske Bank under seneste finanskrise.

I dag tjener Danske Bank milliarder, der betales af de kunder, der som borgere var med til at redde banken. Det sker ikke mindst i form af stigende gebyrer. Skatteyderne kommer altså til at betale for at have reddet banken.

I dag tjener Danske Bank milliarder, der betales af de kunder, der som borgere var med til at redde banken. Det sker ikke mindst i form af stigende gebyrer. Skatteyderne kommer altså til at betale for at have reddet banken.

Det forlyder, at banken igen er på vej til at ekspandere, denne gang ved opkøb af store svenske banker. Hvis det sker, understreger det problemet med at have en så stor bank i Danmark. Som Nationalbanken har gjort opmærksom på: Deutsche Bank er stor i Tyskland, men Danske Bank er i sammenligning tre gange så stor.

Danske Bank er en såkaldt SIFI-bank, en bank, der er så stor, at den ikke kan falde på grund af konsekvenserne for samfundet. Den kan således forvente statsstøtte, hvis den igen skulle komme i problemer som sidst i 2008-2009. Denne status som SIFI-bank betyder i øvrigt, at banken kan låne penge til en lav rente, fordi den er garanteret af staten. Der er igen tale om en statsstøtte og en fordel, der kan udmøntes i udbytter til de private aktionærer.

Vi har ikke brug for en stor bank, der bliver større, tværtimod. Det vil være bedst for samfundet, hvis den blev mindre, så en krise ikke vil have så store konsekvenser for resten af samfundet.

Kritiske aktionærer foreslår på  dagens Generalforsamling i Danske Bank:

–  Stop for Danske Banks gebyrskrue, der koster dem, der reddede banken, store milliardbeløb. Det vil i første omgang være til gavn for Danske Banks kunder, men med sikkerhed brede sig til de øvrige pengeinstitutter

– Stop for nye eventyr i form af opkøb af banker i udlandet eller i Danmark – eller indskud som dem i Lehman Brothers, der var ved at koste Danske Bank livet. Det er vigtigt at undgå en udvikling, der ved en ny krise kan bringe banken og dermed det danske samfund i endnu større problemer end i 2008-2009 på grund af bankens størrelse

– Opdeling af banken ved at udskille Realkredit Danmark. Det vil slanke banken og gøre realkreditten og dermed finansieringen af fast ejendom mere sikker, når den ikke er knyttet til en bank. Det har altid været realkredittens styrke, at den kun fokuserede på lån i fast ejendom. En opdeling vil betyde, at realkreditten ikke skal betale store overskud til bankens aktionærer og kun sørge for at boligejerne får billige og sikre lån. Det vil også øge stabiliteten på det danske finansmarked.

Se også: Pressemeddelelse (indeholder også analysen der danner baggrund for denne artikel)