Danmarks største miljøskandale: ATP forhindrer Høfde 42 oprydning på Cheminova generalforsamling

Generalforsamlingen i Auriga der indtil for nylig ejede Cheminova er overstået. Mere end 8mia kroner deles ud til aktionærerne.

På generalforsamlingen i efteråret 2014 startede vi debatten om det moralske ansvar ifht. Cheminovas forureninger på bl.a. Høfde 42. Vi er glade for at forskningsfonden her skiftede kurs, og i dag stiller et forslag om en fond til oprydning. Vi vil gerne rose fonden for dens indsats – og forslaget, som minder om vores eget, støtter vi naturligvis op om.

Mart in Hartvi g, Bestyrelsesmedlem i Kritiske Aktionærer

For en gangs skyld kunne vi starte med at uddele ros, da hovedaktionæren Aarhus Universitets Forskningsfond (AaUF), ligesom os, stillede forslag til oprydningen efter en af Danmarkshistoriens værste miljøskandaler på Høfde 42.

Ganske overraskende anbefalede Aurigas bestyrelse dog et nej til forslaget. Bizart at bestyrelsen går imod hovedaktionæren i et selskab – og ikke bare imod, men aktivt imod, da bestyrelsen havde samlet fuldmagter ind imod AaUFs forslag.

Det er helt uhørt at en bestyrelse handler aktivt imod en hovedaktionær!

Frank Aaen, Formand for Kritiske Aktionærer

Kritiske Aktionærer støttede forslaget til en fond der kan foretage oprensning. Forslaget vandt 92,5% af stemmerne. I kapitalandele svarede dette til at 61,1% af kapitalen pegede på en fond til oprensning. Disse to flotte flertal var imidlertid ikke nok, da et dobbelt 9/10 flertal var krævet for at få afsat penge til fonden.

Vores allesammens ATP spillede desværre en meget sørgelig nøglerolle, da de stemte imod forslaget. ATP indkasserer efter dagens beslutninger i omegnen af en halv mia kroner – ATP ville have tjent blot 6-7mio mindre hvis de havde støttet forslaget. Dette svarer til blot 1 krone og 25 øre per ATP medlem. For dette beskedne beløb kunne ATP have sikret en samfinansiering med regionen på i alt en 1/4 mia kr til oprensning! Imidlertid mente ATP ikke at oprydning efter miljøskandalen hørte ind under vores allesammens pensionskasses samfundsansvar.

ATP kan lige så godt smide deres fine papirer om social ansvarlighed i papirkurven. De har jo tydeligvis ingen intentioner om at anvende deres poltikker om samfundsansvarlighed i praksis

Frank Aaen, Formand for Kritiske Aktionærer

 Hvad skal vi bruge alle ATPs policies om samfundsansvar til, hvis de ikke kan finde anvendelse ved en så unik situation som den der var tilstede i dag? ATPs beslutning om at afvise regionens fremstrakte hånd, der kunne sikre oprydning på Høfde 42, må give grund til intern debat og selvransagelse i ATPs bestyrelse, som bl.a. tæller LO-formand Harald Børsting, de to LO-formandskandidater Lizette Risgaard og Kim Simonsen, FTF’s forkvinde Bente Sorgenfrey med flere.

Link: Kritiske Aktionærers brev til ATP forud for dagens generalforsamling

 Aktionærerne besluttede i dag at udlodde mere end 8mia kroner til sig selv. Tilbage ligger 110 tons gift spredt over et areal svarende til flere fodboldbaner. Hvorfor kunne der ud af de mange milliarder ikke findes 125mio kroner til oprydningen efter fortidens synder? Aktionærerne valgte aktivt ikke at tage ansvar, og inkassere mere end 8 mia kroner. Det bliver deres eftermægle i en tid, hvor havet dag for dag bider sig tættere ind på giftdepotet. Den helt store miljøkatastrofe venter om hjørnet, hvis der ikke handles.

Vi håber at forskningsfonden AaUF fortsat vil afsøge muligheder for at få startet en oprensning på Høfde 42. De bærer som tidligere eneejer af Cheminova et helt uomgåeligt moralsk ansvar, da de er dem der gennem tiden har tjent flest penge på miljøskandalen på Høfde 42.

 

Links til et par nyere artikler om Cheminova salget:

Auriga stemmer nej til giftoprydning, Finans

Pres på ATP for at støtte rydning af giftaffald, Politiken

ATP og Cheminovas gift, Frank Aaen

Miljøminister: Cheminova har en moralsk forpligtelse til at rydde giftdepot, Politiken

Rav-Åges søn: Cheminova skal ikke bare smutte fra regningen, Politiken

Aktionærer bør rydde op efter Cheminova, Politikens Leder

chem